Ifølge de fleste kollektive overenskomster skal der findes tvingende årsager, før en opsigelse af en tillidsrepræsentant er saglig. I en nylig sag ville en virksomheds tillidsrepræsentant ikke acceptere en generel lønnedgang, som var begrundet i virksomhedens driftsøkonomiske forhold, og tillidsrepræsentanten kunne derfor anse sig som afskediget. Opmanden fandt, at afskedigelsen af tillidsrepræsentanten var saglig, og at de særlige beskyttelsesregler for tillidsrepræsentanter ikke kan udstrækkes til at omfatte ændringer, som ikke har betydning for varetagelsen af opgaverne som tillidsrepræsentant.
Faglig Voldgifts kendelse af 27. juli 2017
Sagen kort
En medarbejder (M) var ansat som trykker på et trykkeri (A) og var samtidig tillidsrepræsentant. A varslede på et tidspunkt en generel lønnedgang over for alle trykkere, da A som følge af A's dårlige økonomiske resultater havde besluttet at gennemføre en omfattende synergiplan.
A varslede lønnedgangen med de berørte trykkeres individuelle opsigelsesvarsel. Dermed kunne trykkerne enten acceptere lønnedgangen eller vælge at betragte sig som opsagte, såfremt de ikke ønskede at acceptere lønnedgangen. Da M ikke ønskede at acceptere lønnedgangen, valgte M derfor at betragte sig som opsagt.
M lagde herefter sag an mod A med påstand om, at A skulle tilbagekalde opsigelsen, subsidiært at A skulle betale en godtgørelse for usaglig afskedigelse.
Sagens hovedspørgsmål var derfor, om
- i. lønnedgangen var saglig og driftsmæssigt begrundet
- ii. afskedigelsen af M var sket i strid med den særlige beskyttelse af tillidsrepræsentanter.
Opmandens kendelse
Den grafiske overenskomst indeholder en særlig tillidsmandsbeskyttelse, hvorefter en tillidsrepræsentant ikke kan afskediges, medmindre at der findes tvingende grunde. Kravet om tvingende grunde indebærer, at tillidsrepræsentanter er bedre beskyttet mod afskedigelse end øvrige medarbejdere.
Opmanden fastslog, at en opsigelse, der skyldes, at en medarbejder ikke accepterer en lønnedgang til et niveau, der ligger over, hvad der kan kræves efter overenskomsten, i almindelighed anses for saglig, såfremt opsigelsen er begrundet i arbejdsgiverens økonomiske forhold og ikke indebærer vilkårlighed.
Derefter konstaterede opmanden blandt andet, at tillidsrepræsentantbeskyttelsen ikke er en beskyttelse mod en driftsmæssigt begrundet ændring af en tillidsmands løn- og ansættelsesvilkår, som er uden betydning for hvervets bestridelse.
Spørgsmål i)
Opmanden fandt, at der ikke i nærværende sag var grundlag for at tilsidesætte A's forretningsmæssige vurdering af, at en besparelse var nødvendig. Opmanden fandt endvidere, at varslingen af lønnedgangen over for trykkerne måtte anses for driftsøkonomisk velbegrundet, da der ikke var grundlag for at tilsidesætte A's vurdering af, hvordan og i hvilket omfang trykkeriet skulle bidrage.
Lønnedgangen kunne således ikke anses for vilkårlig eller uproportional i forhold til aflønningen og ansættelsesvilkår for trykkere i øvrigt. Derfor kunne opsigelsen af en medarbejder, som ikke ville acceptere lønnedgangen, anses for usaglig efter de almindelige arbejdsretlige regler.
Spørgsmål ii)
Opmanden tog endvidere stilling til, om M's særlige beskyttelse som tillidsrepræsentant var til hinder for, at den manglende accept af lønnedgangen kunne føre til afskedigelse. Opmanden udtalte i den forbindelse, at det var afgørende, om lønnedgangen var en ændring, som havde betydning for varetagelsen af opgaverne som tillidsrepræsentant.
Opmanden fandt ikke, at dette var tilfældet. Derfor omfattede M's særlige beskyttelse som tillidsrepræsentant ikke en beskyttelse mod den varslede lønnedgang og afskedigelsen som følge af manglende accept heraf. A blev herefter frifundet.
Hvad viser kendelsen?
Kendelsen illustrerer først og fremmest, at de særlige tillidsmandsbeskyttelsesregler ikke kan udstrækkes til at omfatte ændringer i en tillidsrepræsentants ansættelsesforhold, som ikke har betydning for tillidsrepræsentantens varetagelse af opgaverne som tillidsrepræsentant. Derfor forudsætter en sådan ændring ikke, at der findes tvingende grunde.
Kendelsen illustrerer endvidere, at en generel lønnedgang, der er begrundet i en virksomheds nødvendige besparelser, ofte vil kunne anses for værende sagligt og driftsmæssigt begrundet og vil således ofte anses for at ligge inden for en arbejdsgivers almindelige ledelsesret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
