Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvilke regler gælder for omstødelse overfor nærtstående?

TVC Advokatfirma
29/08/2023
Hvilke regler gælder for omstødelse overfor nærtstående?
TVC Advokatfirma logo
Det er ikke uden risiko at modtage betalinger fra kunder, leverandører eller hvilken som helst anden person, hvis vedkommende kort tid efter går konkurs. Dette skyldes, at konkursloven indeholder regler om omstødelse af betalinger, herunder særlige betingelser for omstødelse overfor nærtstående.

Særlige regler gør sig gældende for nærtstående til skyldneren, hvilket udvider omstødelsesperioden betydeligt. I en sag var der tale om en mor og hendes søn, som havde indgået en mundtlig aftale om et lån på 150.000 kr. Sønnen lånte pengene af sin mor og gik efterfølgende konkurs. Cirka 7 måneder før konkursen betalte sønnen en del af lånet tilbage. Der blev i alt tilbagebetalt 100.000 kr., og spørgsmålet var herefter, om denne betaling kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 67.


Konkursboet ønskede at omstøde i henhold til reglerne i konkurslovens § 67 om betaling før normal betalingstid og/eller med et beløb, som afgørende havde forringet skyldnerens betalingsevne. Fælles for begge regler er, at det er en betingelse, at den pågældende betaling er en betaling af gæld, og at betalingen ikke må fremstå som ordinær.


Retten fandt det ikke godtgjort, at parterne ved den mundtlige aftale havde fastlagt betalingsvilkårene for lånet, herunder betalingstiden. Sønnen var derfor berettiget til at tilbagebetale lånet til enhver tid, hvorfor betalingen ikke var omfattet af reglerne i konkurslovens § 67 om betaling før normal betalingstid. Retten fandt det derimod godtgjort, at betalingen afgørende havde forringet sønnens betalingsevne, og at betalingen ikke kunne anses for ordinær.


Da der i sagen var tale om omstødelse overfor nærtstående, udvides omstødelsesperioden fra 3 måneder til 24 måneder. Hertil kommer, at der som en undtagelse til hovedreglen om, at der kan omstødes inden for omstødelsesperioden, kan føres solventbevis. Dette betyder, at den begunstigede må løfte bevisbyrden for, at skyldneren hverken var eller blev insolvent ved betalingen. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne bevisbyrde var løftet. Betingelserne for omstødelse var hermed opfyldt, og betalingen kunne dermed omstødes.


Sagen viser, at der især i familieforhold bør rettes opmærksomhed mod økonomiske dispositioner mellem familiemedlemmer – navnlig når der er risiko for insolvens. Advokaterne hos TVC Advokatfirma har omfattende erfaring inden for insolvensområdet. Vi er specialiseret i førelser af retssager også på dette felt, og vi står altid til rådighed for en uforpligtende samtale om din konkrete situation.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
03/11/2025
Insolvensret og rekonstruktion
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
26/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
16/04/2026
Insolvensret og rekonstruktion
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted