Hvad er reglerne for udlodning af udbytte i kapitalselskaber?

Hvad er udlodning af ordinært udbytte?

Udlodning af ordinært udbytte er udtryk for, at et kapitalselskab vælger at give noget af overskuddet tilbage til kapitalejerne i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Beslutningen om udbetaling af udbytte træffes af generalforsamlingen.

Udbyttet tildeles forholdsmæssigt efter ejernes ejerandel, dvs. hvis der f.eks. bliver udbetalt kr. 100.000 i udbytte, vil en ejer med en ejerandel på 10% få kr. 10.000 (10% af kr. 100.000).

Læs også artiklen: Hvorfor er det vigtigt at lave en ejeraftale?

Formalitetskrav

Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der indkalder til den ordinære generalforsamling. Her skal forslaget om udlodning af udbytte angives i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Forslaget kan stilles af det centrale ledelsesorgan eller af kapitalejerne.

Generalforsamlingen kan ikke beslutte et højere udbytte, end der på forhånd er foreslået eller godkendt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Hvis formalia ikke er overholdt, skal det udloddede beløb tilbagebetales til selskabet med tillæg af lovpligtige renter. Det er ikke muligt at berigtige formalitetskrav med tilbagevirkende kraft.

Hvilke midler kan anvendes til udbetaling af ordinært udbytte?

Det er kun frie reserver, der fremgår af årsrapporten, som kan anvendes til ordinært udbytte. Ved frie reserver forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud eller reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter med fradrag af overført underskud.

Hvor meget kan der udbetales i udbytte?

Selskabets ledelse skal sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab. Det betyder, at selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at der efter udlodning af udbyttet er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.

Et forsvarligt kapitalberedskab betyder blandt andet, at selskabet skal have tilstrækkelig kapital i forhold til selskabets drift, og til at selskabet kan betale sine forpligtelser, som de løbende forfalder. Hvad der kategoriseres som et forsvarligt kapitalberedskab, vil derfor variere fra selskab til selskab.

Hvis udbyttet viser sig at være til skade for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne, kan ledelsen potentielt ifalde et erstatningsansvar.

Ekstraordinært udbytte

Skulle der være behov for udlodning af udbytte på andre tidspunkter, end ved den ordinære generalforsamling, kan der træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Dette kan besluttes, når selskabet har aflagt den første årsrapport. Det er vigtigt at være opmærksom på, at formalitetskravene er anderledes ved denne type af udlodning.

Hvis der i anpartsselskaber træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, skal der udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.