Hvad er anderledes efter de nye gødskningsregler?

Den nye gødskningslov trådte i kraft i foråret 2019. Den viderefører i vidt omfang de tidligere regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsregnskabet og efterafgrødekravet, og samtidig fortsætter den indfasningen af den målrettede regulering. Den nye lov nåede ikke at gælde længe, før den nye regering foreslog en række yderligere ændringer af loven. I denne nyhed giver vi dig et overblik over nogle af de nye regler og de foreslåede ændringer.


Gødningsregnskab

Fra omsætningskrav til arealkrav ‒ kriterierne for optagelse i Register for Gødningsregnskab ændres
Registret for Gødningsregnskab videreføres, men kriterierne for at blive optaget i registret ændres fra den 1. august 2020. Fremover er det nemlig ikke ens omsætning fra planteavl, husdyravl og/eller skovbrug ('omsætningskrav'), der afgør, om man skal optages i registret, men derimod størrelsen på det areal ('arealkrav'), hvor man dyrker afgrøder, der er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm.

Ændringen medfører helt konkret, at en landmands virksomhed skal optages i registret, hvis den:

1. producerer eller modtager gødning, der samlet har et kvælstofindhold, som overstiger 1 ton kvælstof pr. år


2. producerer eller modtager gødning, der samlet har et kvælstofindhold, der overstiger 100 kg. kvælstof pr. ha areal med afgrøder pr. år, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm


3. råder over (ejer eller forpagter) et areal på 10 ha eller derover med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor.

En landmand kan desuden vælge at lade sin virksomhed registrere, hvis virksomheden:

1. råder over et areal med afgrøder på mindst 5 ha, der er omfattet af en kvælstof- hhv. fosfornorm på mere end 0 kg kvælstof hhv. fosfor


2. dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Ændringen skyldes et ønske om, at de mindste jordbrugsvirksomheder ikke skal være forpligtet til at blive optaget i registret, og samtidig at det har været svært at kontrollere, hvilken omsætning der stammer fra jordbrugsproduktion. Med ændringen forventer man, at ca. 2.100 landmænd (målt på antal CVR-numre) skal udmeldes, og at ca. 1.900 landmænd skal tilmeldes. Man forventer, at der samlet set vil ske en mindre forøgelse af det areal, der er omfattet af registret.

Kvælstof- og husdyrnormerne kan fremover fastsættes for en 3-årig periode
Med gødskningsloven i hånden kan ministeren fremover vælge at fastsætte kvælstof- og husdyrnormerne for 3-årige perioder, og det vil lette den administrative byrde ved landmændenes driftsplanlægning. P.t. fastsættes normerne fortsat på årlig basis.


Efterafgrøder

Kredsen af landmænd, der skal udlægge efterafgrøder, ændres
Kravet om udlægning af efterafgrøder gælder fremover for de landbrug, som har plante- og/eller husdyravl, og som råder over (ejer eller forpagter) et areal med afgrøder på mindst 10 ha omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm. Det er en ændring fra tidligere, hvor efterafgrødekravet alene gjaldt for landbrug med en årlig momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. fra plante- og/eller husdyravl.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der ikke kommer et obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder i 2019. Det udmeldte indsatsbehov er nemlig allerede nået ved frivillig etablering af efterafgrøder og alternativer hertil.

Muligheden for at overdrage "ekstra efterafgrøder" mellem virksomheder begrænses fra 2020
Ekstra efterafgrøder (forstået som såede afgrøder ud over årets krav til pligtige efterafgrøder) har hidtil kunne overdrages til andre landbrugsvirksomheder, men det bliver nu ændret. Landbrugsstyrelsen har nemlig med afsæt i den nye lov meldt ud, at der fra planperioden 2020/2021 ikke længere vil kunne handles med efterafgrøder.


Alternativer til efterafgrøder 

Landmænd kan fortsat benytte alternativer til efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, herunder mellemafgrøder, såsom olieræddike og gul sennep, energiafgrøder, såsom hassel og pil, og forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning, der leveres til et godkendt brændingsanlæg.

Som noget nyt kan landmænd nu også vælge at reducere sin samlede kvælstofkvote for en planperiode som et alternativ til efterafgrøder.

Ministeren kan fortsat oprette pilotprojektordninger, hvor landmænd kan søge om at anvende en foranstaltning, der ikke allerede er et godkendt alternativ, som et alternativ til pligtige efterafgrøder. Det kan eksempelvis være såkaldte "præcisionslandbrug". Fremover vil ministeren også kunne oprette pilotprojektordninger til at opfylde husdyrefterafgrødekravet.


Øget kontrol og sanktioner ved manglende etablering af efterafgrøder

Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser har vist, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem de arealer, der er indberettet med efterafgrøder, og de arealer, der ved en fysisk kontrol faktisk var udlagt.

Det forsøger man at gøre op med, og derfor øges kravene til indberetning ved:

• fremrykning af tidspunktet, hvor eftergrødekravet skal opgøres sådan, at landmænd fremover skal opgøre, hvordan efterafgrødekravet skal opfyldes, samtidig med at det indberettes, hvor der er etableret efterafgrøder. I 2019 skulle det senest være sket den 10. september.


• indberetningskrav helt ned på markniveau samt krav om, at indberetningen skal ledsages af et markkort, så Landbrugsstyrelsen lettere kan kontrollere, om der faktisk er etableret de oplyste efterafgrøder (en kopi af markkortet fra en evt. ansøgning om arealstøtte vil kunne bruges).

Landbrugsstyrelsens sanktionsmuligheder bliver styrket ved, at der vil kunne gives bødestraf og, i værste fald, nedsættelse af landbrugsstøtte. Bødeniveauet forventes som udgangspunkt at ville ligge på 1.200 kr. pr. manglende ha efterafgrøde (uanset antal ha).

Generelt forventer vi, at bødeniveauet for overtrædelse af gødskningsloven stiger. F.eks. forventes bøden for overgødskning på over 40 kg kvælstof pr. ha at stige fra 20 kr. til 30 kr. pr. kg kvælstof, ligesom bødeniveauet ved manglende eller for sent udarbejdet gødningsplanlægning i gentagelsestilfælde forventes at stige til ca. 5.000 kr. mod tidligere 2.000 kr.


Forslag til yderligere ændringer

Regeringen foreslog den 26. september 2019 en række ændringer til den nye gødskningslov. Forslaget har nu udmøntet sig i et lovforslag, som ændrer enkelte bestemmelser i gødskningsloven. De foreslåede ændringer forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, og nedenfor følger et overblik over nogle af de foreslåede ændringer.


1 - Tilskudsordning til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder videreføres

Store dele af Danmark består af "særlige områder", hvor der ifølge Landbrugsstyrelsen er behov for kvælstofreducerende indsatser af hensyn til blandt andet grundvandet. Landmænd kan for disse områder søge tilskud til at etablere 'kvælstofreducerende virkemidler' i form af efterafgrøder og, som noget nyt i 2019, visse alternativer til efterafgrøder, herunder mellemafgrøder og reduktion af den samlede kvælstofkvote.

Tilskuddet kommer i dag fra nationale midler, men fra 2020 kan tilskuddet også bestå af såkaldt landdistriktsstøtte, der delvist kommer fra EU. Landdistriktsstøtte vil, i modsætning til hvad der gælder efter den nationale tilskudsordning, ikke kunne gives til alternativerne frivillig reduktion af kvælstofkvoten og forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning.

Den nuværende nationale tilskudsordning og den foreslåede landdistriktstilskudsordning kommer til at kunne fungere sideløbende.

 

2 - Færre hvedesorter får tillagt højere kvælstofnorm

Brødhvede har i dag en højere kvælstofnorm end hvede til andre formål, hvilket ønskes opretholdt. Det har imidlertid vist sig, at ikke alle sorter af vinterhvede egner sig til brød, og man ønsker derfor, at ministeren skal fastsætte særlige kriterier, f.eks. om bagekvalitet, som en hvedesort skal leve op til for at blive tillagt den højere kvælstofnorm for "brødhvede".

Endvidere lægges der op til, at det skal være landmanden, som skal dokumentere, at hvedesorten faktisk lever op til de særlige kriterier om bagekvalitet mv.


Kromann Reumerts bemærkninger

2019 har været et interessant år på gødskningsområdet med både lovændringen i foråret og det seneste lovforslag her i november. Vi forventer, at der som led i indfasningen af den målrettede regulering og det fortsatte store fokus på kvælstofudledning kommer til at ske endnu mere på gødskningsområdet i de kommende år.