Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Husk at få styr på medarbejdernes restferie inden årsskiftet

Medarbejdernes restferie (op til 5 feriedage) skal enten afholdes, udbetales eller overføres inden ferieafholdelsesperioden udløber den 31. december 2021.

Udgivet af

Overgangen til den nye ferielov har givet udfordringer for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere. I denne artikel vil vi kort redegøre for reglerne for optjening, afholdelse, overførsel og udbetaling samt varsling af eventuel resterende feriedage til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december 2021.


Optjening af ferie

Med den nye ferielov blev der ændret på optjeningsperioden, således at optjeningsperioden nu går fra den 1. september til den 31. august.


I perioden fra den 1. september 2020 og frem til den 31. august 2021 optjente medarbejdere, der havde været fuldt beskæftiget i optjeningsperioden, ret til 25 feriedage.


Særlige regler for feriedage optjent til afholdelse i mini-ferieåret fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020:


De feriedage som blev optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 (16,64 feriedage), kunne bruges i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 (det såkaldte ”mini-ferieår”).  Den del af de 16,64 feriedage fra ”miniferieåret” der ikke måtte være brugt i ”mini-ferieåret”, blev automatisk overført til afholdelse i indeværende ferieafholdelsesperiode, og skal derfor også være afholdt inden den 31. december 2021.


Dette betyder altså, at de medarbejdere der ikke måtte have afholdt disse feriedage, kan have mere end 20 feriedage, der skal afholdes inden den 31. december 2021.


Ferieafholdelsesperioden

Endvidere blev ferieafholdelsesperioden ændret til at være fra den 1. september til den 31. december året efter.


De feriedage der er optjent i perioden fra den 1. september 2020 til den 31. august 2021 skal derfor være afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december 2021.


Af de 25 optjente feriedage kan 20 af dagene ikke overføres eller udbetales, dvs. at de skal afholdes. Såfremt de 20 af feriedagene ikke er afholdt, eller kan nås at blive afholdt, skal arbejdsgiver indbetale dem til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller tilsvarende privat feriefond.


Såfremt en medarbejder, grundet feriehindring, har fået overført ferie fra tidligere ferieår, skal denne ferie ligeledes være afholdt inden den 31. december 2021.




Overførsel af ferie

Ferie som ligger ud over de 20 feriedage – også kaldet den 5. ferieuge – kan I aftale overført til næste ferieafholdelsesperiode, der løber fra den 1. september 2021 til den 31. december 2022.


En medarbejder har ikke krav på at få overført ferie.


Overførsel af ferie kræver:


  • at arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at den 5. ferieuge overføres
  • at aftalen herom er indgået skriftligt senest den 31. december 2021 og
  • at der i øvrigt kun sker overførsel af ferie ud over de 4 uger, dvs. at der maksimalt kan overføres 1 uge


Udbetaling af den 5. ferieuge

Hvis en medarbejder ikke forventer at kunne nå at afholde alle de 5 ugers ferie, inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december 2021, og medarbejderen og arbejdsgiveren ikke har aftalt, at ferien skal overføres til næste ferieafholdelsesperiode, har medarbejderen krav på at få op til 5 feriedage udbetalt.


Arbejdsgiver skal automatisk udbetale ferien til medarbejderen senest den 31. marts 2022. Medarbejderen behøver således ikke selv at anmode om at få feriepengene udbetalt.


I perioden efter ferieårets udløb den 31. august 2021 og frem til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december 2021, kan medarbejderen og arbejdsgiveren aftale, at ferie ud over de 20 feriedage udbetales inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Dette kræver dog, at det er aftalt mellem medarbejder og arbejdsgiver.


Varsling af restferie

Såfremt du som arbejdsgiver gerne vil have, at medarbejderne afholder deres restferie i stedet for at overføre eller få udbetalt restferien, skal du varsle restferien afholdt med en måned.


Da eventuel restferie skal varsles med en måned, vil det imidlertid ikke være muligt på nuværende tidspunkt at varsle afholdelse af restferie over for medarbejderen, såfremt dette ikke allerede måtte være sket.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
24/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted