Finanstilsynet har sendt et udkast til en ændring af betalingsloven i høring, som vil gøre det muligt at afvise 1.000-kronesedlen som betalingsmiddel.
Byttepengenes beløb er afgørende
Med lovændringen foreslås, at betalingsmodtagere kan afvise kontantbetalinger, hvis byttepengebeløbet overstiger 500 kr. Med andre ord vil detailhandlen ikke længere være forpligtet til at tage imod en 1.000-kroneseddel som betaling for varer, hvis varekøbets værdi er mindre end 500 kr., altså når købet (primært) har karakter af veksling.
Varekøb mod betaling i 1.000-kronesedler vil fortsat være tilladt. Butikkerne vil blot have ret til at afvise 1.000-kronesedlen i disse tilfælde, uden at overtræde kontantreglen. Det er altså op til den enkelte butik.
Formålet med lempelsen er at imødekomme de udfordringer, som detailhandlen kan opleve i forbindelse med betalinger med 1.000-kronesedlenog dermed give mulighed for at afværge nogle af de risici, der kan være forbundet med store kontantbeholdninger.
Detailhandlens udfordringer
Siden Nationalbankens indkaldelse har detailhandlen oplevet en markant stigning i brugen af 1.000-kronesedlen. Hyppige betalinger med 1.000-kronesedlen kan være en udfordring for butikkerne, for ifølge de nugældende regler er butikkerne (med enkelte undtagelser) - selv ved små køb - forpligtet til at tage imod kontanter som betalingsmiddel.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan brugen af 1.000-kronesedlen give anledning til udfordringer for butikkerne, der kan have svært ved at forudse, hvor mange byttepenge, de skal have i beholdning. Samtidig er det forbundet med sikkerhedsmæssige risici i form røveri og lignende, hvis butikkerne har store kontantbeholdninger liggende.
Lempelsesreglen vil gælde indtil 1.000-kronesedlen ikke længere er et gyldigt betalingsmiddel, altså den 1. juni 2025, hvor reglen ophæves.
Høringsmaterialet kan ses her
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
