Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesterets dom i Vintapperrampe-sagen: Vejdirektoratet fik medhold

Bech Bruun
26/05/2015
Højesterets dom i Vintapperrampe-sagen: Vejdirektoratet fik medhold
En tinglyst deklaration om ledningsanlæg betyder ikke i sig selv, at gæsteprincippet er fraveget. Det afhænger af deklarationens nærmere indhold, og om der er betalt et vederlag for anbringelsen af ledningsanlægget. Det har Højesteret nu afgjort.

Højesteret har truffet afgørelse i sagen om, hvem der skal betale for en aflastningskonstruktion til beskyttelse af Energinet.dk’s kabelanlæg i forbindelse med Vejdirektoratets anlæg af en motorvejsrampe ved Vintapperrampen nord for København.

Det centrale spørgsmål var, om en tinglyst ledningsdeklaration for Energinet.dk’s kabelanlæg fraveg gæsteprincippet sådan, at Energinet.dk ikke kan pålægges omkostninger vedrørende kablerne, som er nødvendiggjort af Vejdirektoratets anlæg.

Højesteret uddybede i sin afgørelse, at ”gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.”

Hvis gæsteprincippet ikke er fraveget, var spørgsmålet endvidere, om den omhandlede aflastningskonstruktion var omfattet den form for ”arbejder på ledninger”, der udgør anvendelsesområdet for gæsteprincippet.

Højesterets afgørelse
Højesteret afgjorde, at Vejdirektoratet ikke på grundlag af deklarationen kan antages at have påtaget sig en begrænsning i sin adgang til at ændre anvendelsen af arealet.

Højesteret konstaterede i den forbindelse, at Vejdirektoratet med deklarationen er pålagt visse begrænsninger i sin adgang til at råde over arealet over og på hver side af kabelanlægget. Formålet med disse begrænsninger må, jævnfør Højesteret, antages at være, at ledningsejeren skal kunne udøve sin ret til uhindret at vedligeholde kabelanlægget med videre og at beskytte det mod skader. Spørgsmålet var derfor, om deklarationen må forstås sådan, at Vejdirektoratet derudover skal tåle, at anvendelsen af arealet ikke må ændres på en sådan måde, at kablerne berøres. Dette fandt Højesteret, som nævnt, ikke var tilfældet.

Højesteret udtaler, at en fravigelse af gæsteprincippet kan være byrdefuldt for arealejeren (Vejdirektoratet), som i givet fald er begrænset i sine muligheder for at ændre ejendommens anvendelse, og der skal derfor klare holdepunkter til, hvis gæsteprincippet skal anses for fraveget. Ledningsejeren har ansvaret for at bevise fravigelsen, og når der samtidigt ikke er betalt et vederlag til arealejeren, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt fortolkes indskrænkende.

Højesteret lægger ved denne vurdering vægt på, at der ikke er betalt et vederlag for benyttelsen af arealet, samt at formålet med deklarationen – at beskytte ledningen – stadig kan opfyldes ved denne fortolkning. Endvidere lægger Højesteret vægt på, at det for Energinet.dk som koncipist af deklarationen havde været nærliggende at angive en eventuel betalingspligt for grundejeren henset til, at fravigelse af gæsteprincippet kan være byrdefuldt for en grundejer, samt at der i givet fald ville være tale om en fravigelse af den sædvanlige ordning, som er, at ledningsejeren betaler for de nødvendige ledningsarbejder.

Højesterets flertal (3/5) stadfæstede dermed Østre Landsrets dom.

Et mindretal (2 dommere) ville give Energinet.dk medhold, idet disse dommere blandt andet lagde vægt på, at den rådighedsbegrænsning, som arealets ejer havde påtaget sig med deklarationen, måtte betyde, at gæsteprincippet ikke fandt anvendelse som udfyldende regel.

Bech-Bruuns kommentar til sagen
Det kommer an på en konkret fortolkning af indholdet af en eventuel aftale eller deklaration, om gæsteprincippet kan anses for fraveget, som det fremgår af både Østre Landsrets dom og nu stadfæstet af Højesteret. Hvis der ikke er betalt for en lednings placering på fremmed ejendom, skal en eventuel aftale eller deklaration være meget klar, for at gæsteprincippet kan anses for fraveget.

Højesterets dom understreger, at fravigelse af gæsteprincippet kan være byrdefuldt for grundejere. Grundejere bør derfor tænke sig om, når de bliver bedt om at underskrive en ledningsdeklaration, herunder overveje om en tilbudt erstatning er rimelig.

Der er formentlig ganske mange ledningsdeklarationer landet over, der har et indhold, som mere eller mindre svarer til deklarationen i sagen om Vintapperrampen. Som ledningsejer kan der derfor være god grund til at til at overveje, om disse deklarationer om muligt bør ændres eller suppleres – i så fald dog formentlig mod betaling til arealets ejer.

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
JURA § info logo
Søborg
Vandtårnsvej 62B
2860 Søborg
kontakt@jurainfo.dk
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted