Højesteret stad­fæster dom om tilbagesøgning af erstatnings­udbetaling

Nye oplysninger gav grundlag for tilbagesøgning af erstatningsgrundlag i sagen, det vedrørte et havari på et business jetfly. Omkring 1 år efter udbetalingen blev forsikringsselskabet opmærksom på nye oplysninger i sagen og påberåbte sig tilbagesøgningsforbeholdet og krævede forsikringssummen tilbagebetalt, idet det blev gjort gældende, at forsikringstager havde udvist grov uagtsomhed.

Kort om sagen
Sagen vedrørte et havari på et business jetfly i forbindelse med landing i en lille lufthavn beliggende centralt i en amerikansk storby. Landingsbanen har en længde på kun 2.948 fod (ca. 899 meter) og er lukket for jetfly og andre hurtige fly.

Flyet kunne ikke standse på landingsbanen, fortsatte ud i et havnebassin med saltvand og blev totalskadet. Bestyrelsesformanden i selskabet, som ejede flyet, var pilot på flyvningen med 3 passagerer. Ingen ombordværende led personskade. Efter havariet udbetalte flyets kaskoforsikrer, under forbehold om tilbagesøgning en totaltabserstatning, ca. USD 5 mio. til flyets ejer.Nye oplysninger gav grundlag for tilbagesøgning af erstatningsudbetaling
Omkring 1 år efter udbetalingen blev forsikringsselskabet opmærksom på, at der fandtes en videooptagelse af landingen. Videoen indikerede, at der - i strid med de oplysninger forsikringstager havde givet forud for erstatningsudbetalingen - var medvind ved landingen.

I en efterfølgende havarirapport fra den amerikanske havarikommission, NTSB, blev årsagen til havariet vurderet til at være pilotens beslutning om at lande på en landingsbane af utilstrækkelig længde samt at gennemføre landingen på den pågældende bane i medvind. I havarirapporten blev flyets landingsvægt endvidere vurderet til at være 900 lbs højere, end det piloten havde anslået over for forsikringsselskabet. Flyets vægt og vindens retning ved landing har væsentlig indflydelse på landingslængden. På baggrund af disse nye oplysninger påberåbte forsikringsselskabet sig tilbagesøgningsforbeholdet og krævede forsikringssummen tilbagebetalt, idet det blev gjort gældende, at forsikringstager havde udvist grov uagtsomhed.

Østre Landsrets afgørelse
På grund af sagens meget tekniske karakter blev der gennemført flere syn og skøn under sagens forberedelse i landsretten, herunder vedrørende aeronautiske forhold og i relation til bevisværdien af foreliggende radardata fra flyets indflyvning til lufthavnen.

Baseret på de foreliggende oplysninger forud for flyvningen fandt landsretten, at piloten burde have beregnet landingsdistancen til 3.570 fod, alternativt mellem 3.100-3.400 fod (det vil sige længere end banens faktiske længde), hvis piloten havde foretaget en korrigeret beregning før indflyvningen.

Landsretten udtalte samtidig, at piloten havde forsømt sin pligt til at indhente og vurdere alle tilgængelige oplysninger forud for og under flyvningen. Pilotens planlægning og udførelse af flyvningen var derfor mangelfuld i en sådan grad, at landsretten fandt, at der var udvist grov uagtsomhed, jf. policevilkårene og forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2. Forsikringstageren blev derfor dømt til at betale erstatningen tilbage. Landsretten afviste i den forbindelse forsikringstagers udsagn om, at problemer med flyets bremser skulle have været årsag til havariet. Indsigelser om passivitet og om at flyet ikke var totalskadet, blev også afvist.

Under hovedforhandlingen i Østre Landsret medvirkede 2 sagkyndige dommere.

Højesterets afgørelse
Landsrettens dom blev anket, og under forberedelsen af ankesagen gennemførte forsikringstageren supplerende afhøringer af piloten og af en af passagererne. Her forklarede de, at de inden flyet lettede havde udført de fornødne beregninger, og at landingsdistancen blev slået op på en tabel. Højesteret fandt, at disse forklaringer stred imod, hvad piloten og passageren havde forklaret i Landsretten og udtalte derefter, at det måtte lægges til grund, at piloten - hverken før flyvningen eller inden landingen - havde foretaget en konkret beregning af landingsdistancen, hvilket var i strid med gældende offentligretlige forskrifter. Højesteret fandt på den baggrund, at pilotens forsømmelse indebar en indlysende fare for totalhavari, og der var dermed handlet groft uagtsomt. Højesteret afviste - som Landsretten også havde gjort - at årsagen til havariet var, at flyets bremser havde svigtet. Endvidere stadfæstede Højesteret, at retten til at gøre tilbagebetalingskravet gældende ikke var fortabt.

Højesterets afgørelse blev afsagt med dissens. En af de fem dommere fandt således, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte pilotens og passagerens forklaringer for Højesteret. Den pågældende dommer konkluderede blandt andet, at forsikringsselskabet ikke havde godtgjort, at der var handlet groft uagtsomt.

Vores bemærkninger
Dommen viser blandt andet, at Højesteret - efter vores opfattelse med rette - er skeptiske over for bevisværdien af parters og vidners supplerende forklaringer for Højesteret, hvis de strider mod de forklaringer, som de pågældende har afgivet i en tidligere instans.

Advokat Jakob Rosing repræsenterede forsikringsselskabet i begge instanser.



 

---