Højesteret: Kompensation for provision på grund af ferie skal beregnes på grundlag af provisionen i det forudgående optjeningsår
Sagens omstændigheder
M var ansat som tandplejer hos en tandklinik. Ms månedsløn bestod af en fast løn med tillæg af provision. I 2010 udgjorde provisionen 25 % af indgået honorar over 75.000 kr. Ved afholdelse af ferie i perioden fra august 2011 til og med september 2016 havde M dog alene fået udbetalt løn svarende til hendes faste løn og således uden provision.
M rejste herefter krav om godtgørelse for den manglende provision under den afholdte ferie.
Parterne var i sagen ikke uenige om, at M havde krav på godtgørelse for manglende provision under ferien. Parterne var derimod uenige om, hvordan provisionen skulle beregnes.
M påstod, at kompensationen for ferien skulle beregnes på grundlag af det indgåede honorar eller den optjente provision i de forudgående 3 måneder før feriens afholdelse korrigeret for fravær. Tandklinikken påstod, at kompensationen skulle beregnes på baggrund af provisionen optjent i det forudgående optjeningsår.
Gældende lovgivning
Ifølge ferielovens § 23, stk. 2, 1. pkt., skal lønnen under ferie bestå af den sædvanelige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Det følger endvidere af ferielovens § 23, stk. 2, 3. pkt., at en provisionslønnet medarbejder under ferie har krav på kompensation for den provision, som mistes som følge af ferieafholdelsen.
Af forarbejderne til ferielovens § 23, stk. 2 (2) fremgår det, at den ansatte under ferie vil være berettiget til at kombinere den faste løn med feriegodtgørelse af provisionen i det forudgående optjeningsår, hvis medarbejderens løn er sammensat af en fast løn og en ikke ubetydelig provision, og hvis provisionsdelen reduceres som følge af, at medarbejderen holder ferie.
Højesterets bemærkninger
Højesteret bemærkede i dommen, at det på baggrund af ovenstående således er angivet, hvordan godtgørelsen for mistet provision skal beregnes, og at der er i denne forbindelse ikke angivet, at den ansatte selv kan vælge en anden beregningsmetode.
Derfor konkluderede Højesteret, at Ms krav på kompensationen for manglende provision under ferie skulle beregnes på baggrund af provisionen i det forudgående optjeningsår.
Højesteret bemærkede i øvrigt, at opgørelses af provisionen den konkrete sag er i overensstemmelse med EU-retten, hvoraf det følger, at kompensation for mistet provision i forbindelse med afholdelse af ferie, skal beregnes på grundlag af et gennemsnit af en repræsentativ referenceperiode (3).
Bird & Birds kommentarer
Bird & Bird bemærker, at dommen bekræfter den nuværende retsopfattelse af, at medarbejderes kompensation for provision i ferieperioder skal beregnes på baggrund af den optjente provision i det forudgående optjeningsår.
Det bemærkes i øvrigt, at ordlyden i ferielovens § 23 er i overensstemmelse med EU-rettens krav om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medarbejdere får minimum 4 ugers betalt ferie årligt . Det kan i denne sammenhæng nævnes, at ordlyden af ferieloven § 23 videreføres i den nye ferielovs § 17, stk. 1. Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.
1) Højesteretsdom af 19. november 2019 (Sag-BS-2518/2019-HJR)
2) Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 178, bemærkningerne til § 23
3) Jf. C-539/12 (Lock mod British Gas), præmis 34
4) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, artikel 7.