Højesteret klarlægger regler om tilbagesøgning af uretmæssig erstatning fra det offentlige

En nyere Højesteretsdom udgør et betydeligt bidrag til reglerne om tilbagesøgning ved for meget udbetalt erstatning eller godtgørelse fra en myndighed. Det fastlægges, at en tilbagesøgningsadgang forudsætter et tydeligt forbehold herom, selvom forudsætningerne for udbetalingen senere måtte briste.


Sagen i Højesteret omhandlede en kvinde, der af en region havde fået udbetalt en godtgørelse for varigt mén på grund af en patientskade. Udover godtgørelsen mente kvinden at have krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne, hvorfor hun ankede afgørelsen til Patientskadeankenævnet.

Over et år senere kom Patientskadeankenævnet  imidlertid frem til, at kvinden slet ikke havde pådraget sig en patientskade, og at hun således hverken var berettiget til den allerede udbetalte godtgørelse eller yderligere erstatning. Denne betragtning var Højesteret enig i.

Spørgsmålet var herefter, hvorvidt kvinden skulle tilbagebetale godtgørelsen, som hun mere end et år tidligere havde fået udbetalt. Reglerne findes i de uskrevne regler om ”condictio indebiti”, som medfører, at der skal foretages en konkret rimelighedsvurdering. Højesteret kom ved denne rimelighedsvurdering – modsat by- og landsret - frem til, at godtgørelsen ikke skulle tilbagebetales.

I den konkrete sag havde Patientforsikringen i sin afgørelse ganske vist taget forbehold for, at kvinden kunne risikere en ændring af afgørelsen, hvis hun klagede. Det var ligefrem angivet, at hun ved at klage over afgørelsen risikerede i mindre omfang eller slet ikke at være berettiget til erstatning. Højesteret lagde imidlertid vægt på, at regionen, der udbetalte godtgørelsen, ikke havde klaget over afgørelsen og havde udbetalt beløbet uden at tage forbehold for tilbagesøgning.


Bech-Bruuns kommentarer

Højesterets dom bidrager til at klarlægge retstilstanden for tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt erstatning eller godtgørelse fra det offentlige. Ud over en konkret rimelighedsvurdering kan det konkluderes, at udbetaleren skal ledsage udbetalingen med et konkret og utvetydigt forbehold om, at beløbet vil blive krævet tilbagebetalt, hvis forudsætningerne for udbetalingen – fx via en anden myndighedsafgørelse - senere måtte vise sig at briste.

Udfaldet af sagen understreger, at der skal lægges megen vægt på forventningssynspunktet, der tjener til at beskytte en person, der i god tro har modtaget en erstatning eller godtgørelse fra en offentlig myndighed.

 

---