Højesteret: Fogedforbud om erhvervshemmeligheder var ugyldigt

Højesteret har netop afgjort, at en virksomhed ikke kunne nedlægge fogedforbud mod en tidligere ansat, som inden sin fratrædelse overførte erhvervshemmeligheder fra virksomhedens it-systemer til CD-rom’er. Højesteret lagde vægt på, at fogedforbuddet var for vidtgående.

En medarbejder opsagde sin stilling, hvorefter han skulle lave konsulentarbejde for virksomheden. Medarbejderen overførte kort tid før fratrædelsen en stor mængde filer fra firmaets it-system uden firmaets viden og samtykke. Materialet indeholdt blandt andet fortrolige oplysninger om virksomheds kunder og opskriften på virksomhedens produkt.

Den ansatte var ikke bundet af en konkurrenceklausul og indgik efter sin fratrædelse et samarbejde med en konkurrerende virksomhed. Dette medførte ifølge den tidligere arbejdsgiver en tabt arbejdsfortjeneste, som, virksomheden mente, den tidligere ansatte var erstatningsansvarlig for.

Da arbejdsgiveren blev bekendt med, at den tidligere ansatte havde overført oplysninger fra firmaets it-system, fik arbejdsgiveren nedlagt et fogedforbud, som indebar, at den tidligere ansatte i 3 år fra fratrædelsesdatoen ikke måtte deltage i virksomhed forbundet med de oplysninger, som han havde skaffet sig kendskab til.

Højesteret skulle efterfølgende tage stilling til, om fogedforbuddet var berettiget.

Fogedforbud blev ophævet
Højesteret fandt, at den måde, hvorpå den ansatte havde skaffet sig oplysninger om virksomhedens erhvervshemmeligheder, var i strid med markedsføringsloven.

Retten fastslog samtidig, at der var grundlag for et fogedforbud, fordi den ansattes kopiering af oplysningerne sandsynligvis ville medføre benyttelse eller videregivelse af oplysningerne, også selvom den ansatte havde tilbageleveret de anvendte CD-rom’er til virksomheden inden fogedsagen.

Fogedforbuddets indholds- og tidsmæssige rækkevidde var imidlertid for vidtgående i forhold til, hvad der var nødvendigt, fordi fogedforbuddet reelt afskar den ansatte fra at udøve konkurrerende virksomhed, selvom han ikke havde påtaget sig en konkurrenceklausul.

Fogedforbuddet blev derfor ophævet, fordi det ikke var lovligt. Det samme gjaldt beslaglæggelserne, som fulgte af fogedforbuddet, som heller ikke lovlige.

Arbejdsgiveren havde desuden ikke krav på erstatning, fordi der ikke var en sammenhæng mellem den ansattes handlinger og arbejdsgiverens tab.

IUNO mener
Markedsføringsloven giver kun en snæver beskyttelse af erhvervshemmeligheder, og dommen illustrerer, at der skal meget til, før en virksomhed er beskyttet.

Virksomheder, der ønsker at sikre en stærkere beskyttelse af deres erhvervshemmeligheder, bør derfor overveje muligheden for en kundeklausul og/eller konkurrenceklausul i de ansattes kontrakter.

Lovforslaget om ansættelsesklausuler, der forventes at træde i kraft i januar 2016, er vigtigt at have in mente. Denne lov vil medføre, at det bliver sværere at lave konkurrenceklausuler, hvilket, i lyset af de nuværende regler i Markedsføringsloven, stiller virksomheden endnu ringere med hensyn til beskyttelse af erhvervshemmeligheder.

[Højesterets dom af 6. november 2015 – sag 144/2014]