Højesteret afsiger dom om fuld erstatning for ekspropriation af jord

Højesteret har i en nyligt afsagt dom fraveget udgangspunktet for udmåling af erstatning for ekspropriation af et jordareal med råstoffer. Erstatningen skulle udmåles på grundlag af den indtjening, som virksomheden havde mistet ved ikke at kunne indvinde råstoffer i arealet, med tillæg af arealets handelsværdi efter endt indvinding, og ikke på grundlag af arealets værdi i handel og vandel.

Sagen kort

Sagen drejede sig om udmålingen af erstatning for en i 2009 foretaget ekspropriation af et jordareal i forbindelse med Vejdirektoratets udvidelse af Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor. Taksationskommissionen tilkendte i 2010 virksomheden en erstatning på 5 mio. kr. for ekspropriationen.

Vejdirektoratet indbragte kendelsen for landsretten med det synspunkt, at erstatningen skulle beregnes efter arealets handelsværdi, og ikke – som sket i Taksationskommissionen – efter arealets brugsværdi. Landsretten gav Vejdirektoratet medhold, og virksomheden indbragte herefter sagen for Højesteret.

For Højesteret kom det frem, at landsrettens dom var delvist baseret på en vildfarelse om de faktiske forhold, og at dette havde betydning for virksomhedens "berettigede forventning" om omfanget af muligheden for at kunne indvinde råstoffer på jordarealet.


Berettiget forventning om at kunne indvinde råstoffer på hele ejendommen

Højesteret fandt, at virksomheden på grundlag af de oplysninger, som var tilgængelige da virksomheden i 1999 købte arealet, måtte have en berettiget forventning om at opnå tilladelse til råstofindvinding på hele ejendommen (bortset fra en del af ejendommen, som på daværende tidspunkt var planlagt at skulle bruges til udvidelse af Holbækmotorvejen).

Højesteret fandt videre, at det ikke kunne tillægges betydning, at virksomheden i perioden 2001-2004 havde stillet ansøgningen om råstofindvinding midlertidigt i bero i afventning af, at virksomheden havde færdiggjort udgravningen af råstoffer på naboarealet.

Erstatningen skulle derfor udmåles ud fra den økonomiske værdi af forventningen om at kunne bruge praktisk talt hele ejendommen til råstofindvinding.

På dette punkt ændrede Højesteret landsretten dom, hvilket formentlig skyldes den for Højesteret nye oplysning om, hvilke informationer der var tilgængelige, da virksomheden erhvervede arealet i 1999.


Principper for udmåling af erstatningen for ekspropriation af råstpfarealet

Ved udmålingen af erstatning fastslog Højesteret først, at erstatning for ekspropriation som udgangspunkt skal udmåles til det eksproprieredes værdi i handel og vandel (dvs. fri handel), men at erstatningen dog i konkrete situationer kan beregnes som genanskaffelsesværdien eller brugsværdien, hvis forholdene tilsiger det.

Højesteret valgte herefter i den konkrete sag at fravige udgangspunktet med den begrundelse, at virksomheden ikke ville opnå fuld erstatning, hvis erstatningen bliv udmålt efter værdien i fri handel. Højesteret udmålte derfor erstatningen på grundlag af den indtjening, som virksomheden havde mistet ved ikke at kunne indvinde råstofferne i arealet, med tillæg af arealets handelsværdi efter endt indvinding. I den forbindelse lagde Højesteret vægt på følgende momenter:

• Virksomheden erhvervede arealet med henblik på råstofindvinding.


• Virksomheden var på ekspropriationstidspunktet tæt på at påbegynde indvindingen.


• Der forelå sikre oplysninger om mængden af råstoffer, der kunne have været indvundet på arealet.


• Det eksproprierede areal havde en særlig værdi for virksomheden, fordi virksomheden ved indvindingen af grus på den øvrige del af ejendommen havde afholdt betydelige opstartsomkostninger, som ville være af samme størrelse, uanset om det eksproprierede areal fragik eller ej. Virksomhedens fortjeneste ved at indvinde råstoffer på det eksproprierede areal ville derfor være større, end fortjenesten ville være for et indvindingsselskab, der alene havde erhvervet det eksproprierede areal uden i forvejen at have grusgrave i området.


• Det fremgik af en skønserklæring, at fastsættelse af handelsværdien af det eksproprierede areal ville være behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi der kun i begrænset omfang fandtes sammenlignelige handler.


• Den skønnede handelsværdi var væsentligt mindre end den indtjening, som virksomheden mistede ved ikke at kunne indvinde råstofferne.


• Ud over disse kriterier fandt Højesteret, at virksomheden i det konkrete tilfælde ikke ved anskaffelse af en anden ejendom eller på anden måde kunne have begrænset sit tab.

Opgørelsen af virksomhedens indtjeningstab (Dissens)

Ved opgørelsen af virksomhedens indtjeningstab lagde Højesterets flertal vægt på, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønsmændenes tabsopgørelse. Højesteret tillagde i den forbindelse ikke renter fra 2009, da rentefordelen måtte anses for udhulet på grund af det generelt meget lave renteniveau. Erstatningen blev fastsat til 6,025 mio. kr.

Mindretallet, en dissentierende dommer fandt, at erstatningen skulle fastsættes til et lavere beløb, ud fra den betragtning at virksomheden af kommercielle årsager ventede med at indvinde råstoffer på ejendommen, indtil virksomheden var færdig med at indvinde råstoffer på naboarealet. Dommeren fandt herefter, at det måtte indgå i vurderingen af indtjeningstabet, at virksomhedens afsætningsmuligheder fra andre råstofindvindinger må antages at ville være blevet påvirket, hvis råstoffer i det eksproprierede areal var blevet indvundet og solgt tidligere.

Læs dommen her.

---