Højesteret afsiger dom i stridighed mellem Metroselskabet I/S og ledningsejere

En nylig afgørelse fra Højesteret betyder, at ledningsejere skal betale for ledningsomlægninger på fire stationer i forbindelse med anlægning af Cityringen. 

I forbindelse med anlæg af Cityringen opstod der uenighed mellem Metroselskabet I/S og en række ledningsejere om, hvem der var forpligtet til at betale for ledningsomlægninger i vejarealer på fire af Cityringens stationer.

Det centrale spørgsmål i sagen var for det første, om gæsteprincippet som fastsat i cityringlovens § 7, stk. 5 skal fortolkes i overensstemmelse med Højesterets dom om Flintholm Station, der vedrører et sammensat anlægsprojekt og for det andet, om hver af de fire metrostationer rent faktisk var sammensatte anlægsprojekter.

 

Højesterets afgørelse

Højesteret tiltrådte landsrettens resultat og begrundelse og fastslog således, at "cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skulle fortolkes i lyset af vejlovens gæsteprincip og den retspraksis, der knytter sig hertil, herunder således at begrebet ”vejformål” ikke afgrænses alene i forhold til foranstaltninger, der ændrer vejens dimension og forløb, men således at også andre foranstaltninger, der tjener et vejteknisk eller færdselsmæssigt formål i bredere forstand, omfattes."

Højesteret lagde ligesom landsretten til grund, at anlægsprojekterne ved de fire metrostationer hver især udgjorde sammensatte anlægsprojekter, der omfattede arbejde vedrørende både vej og bane. Efter retspraksis finder vejlovens gæsteprincip anvendelse på ledningsarbejde udført i forbindelse med sammensatte anlægsprojekter, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål og uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejdet.

Derfor fandt Højesteret, at ledningsejerne skal betale for ledningsomlægningerne ved anlægningen af metrostationerne ved Østerport, Aksel Møllers Have, Frederiksberg og Frederiksberg Allé.

Højesteret stadfæstede dermed Østre Landsrets dom.

 

Bech Bruuns kommentar til sagen

Højesterets dom er den seneste af en række domme, der de seneste år er blevet afsagt vedrørende gæsteprincippet.

Et særligt forhold ved denne sag var imidlertid, at betalingsspørgsmålet skulle afgøres på baggrund af det i Cityringloven fastsatte gæsteprincip, hvorved spørgsmålet opstod, om der hermed var tilsigtet en anden ordning end den, der fulgte af vejlovens gæsteprincip. Som ovenfor anført fandt Højesteret, at det ikke var tilfældet.

Dommen illustrerer imidlertid, at uklare (sær)lovbestemmelser kan få vidtrækkende konsekvenser.

Højesterets dom fastslår endvidere, at sammensatte anlægsprojekter er et begreb, der kan anvendes som generelt princip i forbindelse med anlægsarbejder, som vedrører både bane og vej, uanset om ledningsomlægninger nødvendiggjort af anlægsarbejderne er begrundet i vejformål i snæver forstand.

Dermed vil dommen med al sandsynlighed medføre, at gæsteprincippet fremadrettet kan påberåbes i videre udstrækning end det sker i dag, hvor anlægsarbejder medfører ændringer i såvel bane og vej.

På linje med den foreliggende praksis understreger dommen endeligt, at gæsteprincippets anvendelsesområde skal fortolkes om end meget bredt.

Bech-Bruun har ført sagen for Metroselskabet I/S helt fra start, hvor den blev behandlet ved Ekspropriationskommissionen, og den har nu langt om længe fundet sin afslutning med Højesterets afgørelse.

 

---