Hjemfaldsforpligtelser og ejendomsvurdering

Folketinget har med lov nr. 1887 af 29. december 2015 ændret vurderingsreglerne for ejendomme med hjemfaldsforpligtelser. Det er dog på ingen måde alle ejendomme med hjemfaldspligt, som kan drage fordel af de nye regler.

Forhistorie

Problematikken omkring vurderingsreglerne for ejendomme med hjemfaldsforpligtelse er ikke ny. Helt tilbage i 1980’erne og 1990’erne blev det af Landsskatteretten og Vestre Landsret fastslået, at der ved ejendomsvurderingen ikke skulle tages hensyn til hjemfaldsforpligtelser, uanset om de påvirkede handelsværdien af ejendommen.

Debatten blev dog vagt til live igen, da Politiken beskrev sagen om automekanikeren Leif Mathiesen. Sagen opstod, fordi Københavns Kommune i maj 2013 vedtog en ny lokalplan for det område, hvor Leif Mathiesens autoværksted lå. Lokalplanen skulle bane vejen for, at Københavns Universitet kunne opføre det nye kæmpebyggeri Niels Bohr Science Park. Det fremgik af lokalplanen, at grunden, hvorpå autoværkstedet var placeret, efter vedtagelsen kunne benyttes til nyt byggeri med butikker, hotel og kontorer i seks etager. Det medførte, at grundværdien steg fra 5,4 mio. kr. til 13,4 mio. kr. svarende til en forhøjelse af ejendomsskatten på over 200.000 kr. om året.

Problemet for Leif Mathiesen var, at han ikke fik glæde af grundens nye udviklingsmuligheder. Tilbage i 1938 var der nemlig tinglyst en hjemfaldspligt på grunden, som medførte, at den i 2020 kunne tilbagekøbes af Københavns kommune for 30 kr. pr. kvadratmeter svarende til omkring 50.000 kr. Ikke overraskende havde Københavns Kommune meddelt, at de ønskede at tilbagekøbe ejendommen i 2020.

Folketingets reaktion

I kølvandet på den store mediebevågenhed blev Skatteministeren anmodet om at udfærdige et udkast til et ændringsforslag til loven, hvorved det sikres, at ejendomme, hvor der er hjemfaldspligt, udelukkende vurderes til det, som grunden er værd med denne hjemfaldspligt. Sagt med andre ord skulle den mangeårige praksis om ikke at tillægge hjemfaldsforpligtelser betydning ved ejendomsvurderingen ændres. Skatteministeren valgte imidlertid selv at fremsætte et ændringsforslag med et lidt andet indhold end det, som Skatteministeren var blevet anmodet om at yde bistand til at udfærdige.

Ændringsforslaget

Ændringsforslaget betyder, at hvis man er ejer af en ejendom, hvorpå der er tinglyst en hjemfaldspligt senest den 31. december 2015, vil man kunne se bort fra en grundværdistigning, der er opstået som følge af en vedtaget lokalplan. Altså præcis den situation som Leif Mathiesen er blevet udsat for.

Det er dog en betingelse for at være omfattet af den nye lovændring, at ejeren godtgør over for SKAT, at der på vurderingstidspunktet er 10 år eller mindre til det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan udnytte hjemfaldspligten, dvs. det år, hvor kommunen ifølge hjemfaldspligten har ret til at tilbagekøbe grunden til en nærmere angivet pris lavere end markedsværdien.

For automekanikeren Leif Mathiesens vedkommende betyder ændringsforslaget helt konkret, at der skal ses bort fra den grundværdistigning fra 5,4 mio. kr. til 13,4 mio. kr. som den ændrede lokalplan medførte, da hjemfaldspligten for hans vedkommende kan udnyttes i 2020, altså inden for 10 år efter lokalplanen blev vedtaget. Ejendomme med hjemfaldsforpligtelser, som opfylder betingelserne, jf. ovenfor, vil kunne få genoptaget ejendomsvurderingen, hvis ejeren anmoder told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor vurderingen er foretaget.

 



[layerslider id="64"]

---