Her er seneste praksis om aktindsigt

Statsforvaltningen: Afslag på aktindsigt i dele af analyserapport var berettiget

Sagen vedrører en rapport med en vurdering af en flytning af Aarhus Lufthavn A/S.

Statsforvaltningen var enig i Aarhus Kommunes afslag i aktindsigt i dele af rapporten. Aarhus Kommune var således berettiget til at undtage forretningsoplysninger vedrørende Aarhus Lufthavn A/S og nogle flyselskaber fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Kommunen havde i sin afgørelse anført, at:

"Aarhus Lufthavn A/S er et selskab, der opererer på kommercielle vilkår og i konkurrence med de øvrige danske lufthavne. Oplysninger vedr. forretningsmæssige forhold for en ny Aarhus Lufthavn ved Thomasminde, vil efter vores vurdering derfor kunne udnyttes af de øvrige lufthavne i konkurrencemæssigt øjemed."

På den baggrund valgte Aarhus Kommune at undtage de oplysninger, der vedrørte "drifts- eller forretningsforhold", jf. offentlighedslovens § 30, nr. 2.

I klagen over afgørelsen blev der henvist til, at Aarhus Lufthavn A/S var et "fiktivt selskab", og at udlevering af rapporten derfor ikke ville påføre selskabet et konkret økonomisk tab.

Kommunen havde overvejet at give aktindsigt i oplysninger efter meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 14, men fandt dog, at beskyttelseshensynet i at undtage oplysningerne fra aktindsigt vejede tungere end klagers interesse i at få indsigt i oplysningerne.

Statsforvaltningen fandt, at de oplysninger, der var blevet undtaget fra aktindsigt, vedrørte drifts- og forretningsforhold omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2. I sin udtalelse lagde Statsforvaltningen afgørende vægt på ovenstående uddrag fra kommunens afgørelse. Statsforvaltningen lagde endvidere vægt på, at kommunen ved oversendelsen af klagen havde oplyst, at Aarhus Lufthavn A/S ikke ville blive etableret som et nyt selskab, men at der alene var tale om en flytning af det eksisterende selskab Aarhus Lufthavn A/S. Statsforvaltningen fandt således, at en udlevering af de undtagne oplysninger ville indebære en nærliggende risiko for, at der vil blive påført Aarhus Lufthavn A/S økonomisk skade af betydning.

Endelig fandt Statsforvaltningen, at kommunen havde foretaget den fornødne interesseafvejning efter meroffentlighedsprincippet, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af spørgsmålet om meraktindsigt.

Efter en samlet vurdering blåstemplede Statsforvaltningen derfor Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt, jf. offentlighedslovens §§ 14 og 30, nr. 2.

Læs Statsforvaltningens udtalelse af 19. oktober 2016 her.


Statsforvaltningen: Afslag på aktindsigt i logoplysninger i patientjournalen

I denne sag havde en borger anmodet Region Hovedstaden om aktindsigt i oplysninger om opslag i borgerens personlige data via sygehusenes lokale journalsystemer, herunder hvilke ansatte der havde foretaget opslag i borgerens elektroniske patientjournaler.

Regionen indledte sin afgørelse med at henvise til offentlighedslovens § 11, stk. 1, hvorefter der på forlangende skal udleveres en "sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer."

Regionen vurderede dog, at klagers anmodning faldt uden for § 11, stk. 1, da regionen ikke "ved få og enkle kommandoer" kunne foretage et meningsfuldt dataudtræk af de forespurgte oplysninger. Regionen uddybede dette med, at logninger, der er ældre end 6 måneder, slettes, jf. § 19 i sikkerhedsbekendtgørelsen.

I sin vurdering henviste regionen endvidere til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, hvor det tidl. Økonomi- og Indenrigsministerium havde givet afslag på indsigt i CPR's sikkerhedslog vedrørende opslag foretaget på hans person i CPR. Her fandt ombudsmanden ikke grundlag for at udtale kritik af ministeriets afslag.

Regionen fandt i øvrigt, at der heller ikke kunne meddeles aktindsigt i de omhandlede oplysninger efter hverken persondataloven, sundhedsloven eller meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 14.

Med henvisning til de særlige bemærkninger til offentlighedslovens § 11, stk. 1, ovennævnte ombudsmandsudtalelse og Offentlighedskommissionens betænkning fandt Statsforvaltningen, at regionens afgørelse ikke var truffet i strid med offentlighedsloven.

Læs Statsforvaltningens udtalelse af 12. oktober 2016 her.


Statsforvaltningen: Afslag som følge af uforholdsmæssigt ressourceforbrug var berettiget

Denne sag vedrører aktindsigt i støtte til en boligforening. Statsforvaltningen fandt, at Fredericia Kommune var berettiget til at give afslag på aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, den såkaldte ressourceregel.

Fredericia Kommune havde bl.a. begrundet sit afslag med, at:

"Anmodningen afvises med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug idet, XX i løbet af det seneste halve år har anmodet om aktindsigt i 29 støttesager […] Det er kommunens vurdering, at XX ikke skønnes at have en så særlig interesse i de sager, der søges indsigt i at kommunen løbende bør være forpligtet til at anvende omfattende ressourcer på at behandle aktindsigtsanmodninger fra XX."

Fredericia Kommune havde også særligt lagt vægt på, at der i tidligere anmodninger om aktindsigt fra klager, der er et rådgivningsfirma, var angivet, at anmodningen skete på vegne af boligselskaber, der ikke længere eksisterer under det pågældende navn, og som nu var sammenlagt under ét selskab. På den baggrund formodede kommunen, at borgeren ikke besad det fornødne kendskab til det pågældende boligselskab, som borgeren angav at handle på vegne af.

Statsforvaltningen fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at Fredericia Kommune ved sin afgørelse om afslag havde handlet i strid med offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Statsforvaltningen lagde særligt vægt på Fredericia Kommunes oplysninger om, at borgeren sammenlagt havde fremsat i alt 10 anmodninger om aktindsigt til kommunen inden for en halvårlig periode. Endvidere fandt Statsforvaltningen ikke grundlag for at tilsidesætte Fredericia Kommunes vurdering af, hvorvidt klager måtte antages at have en særlig interesse i de pågældende sager.

Efter en samlet vurdering fandt Statsforvaltningen derfor, at Fredericia Kommunes afslag faldt inden for rammerne af offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Statsforvaltningens udtalelse af 7. oktober 2016 kan læses her.


Statsforvaltningen: Ikke aktindsigt i navn på en person, der har modtaget hospitalsbehandling

Region Midtjylland havde i denne sag givet afslag på aktindsigt i navnet på en person, som havde været hospitalsindlagt på grund af et trafikuheld.

I sagen havde klager sendt en anmodning om aktindsigt i navnet på en person, der på et nærmere angivet sted havde været involveret i et trafikuheld på cykel og efterfølgende havde modtaget hospitalsbehandling. Baggrunden for anmodningen var, at klager var blevet påkørt og ikke havde fået udvekslet navn og adresse med den anden, efter det oplyste, skadevoldende cyklist.

Region Midtjylland meddelte afslag på anmodningen, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1, samt offentlighedslovens § 14, om meroffentlighed. Regionen begrundede afvisningen med, at der var tale om private tavshedsbelagte forhold.

I klagen blev det bl.a. anført, at klageren ville miste sin ret til erstatning, hvis identiteten på cyklisten, der angiveligt var skadevolder, ikke kunne oplyses.

Statsforvaltningen lagde i sin vurdering særligt vægt på, at oplysninger om identiteten på en person, der har modtaget behandling på et hospital, må anses som værende en sådan følsomme oplysning, der er undtaget for aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1. Statsforvaltningen anførte herom:

"Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke ved bedømmelsen af, om dokumenter eller oplysninger kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt, kan lægges vægt på ansøgerens (særlige) interesser i aktindsigt. Dette gælder imidlertid ikke ved vurdering af, om der bør meddeles meroffentlighed, idet der ved denne vurdering (afvejning) kan og bør lægges vægt på hensynet af de interesser, der ligger bag en anmodning om aktindsigt."

Vedrørende meroffentlighedsprincippet, anførte Statsforvaltningen, at meraktindsigt vil være i strid med offentlighedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., hvis de oplysninger, der gives aktindsigt i, er tavshedsbelagte. Idet oplysningerne om identiteten på en person, der har modtaget behandling på hospital, er omfattet af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, fandt Statsforvaltningen ikke anledning til at foretage videre i sagen.

Efter en konkret vurdering kom Statsforvaltningen frem til, at Region Midtjyllands afslag var i overensstemmelse med offentlighedslovens §§ 14, stk. 1, og 30, nr. 1.

Læs Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2016 her.


Folketingsspørgsmål: "Hvad mener ministeren om, at afslag på aktindsigt begrundes med, at en journalist skriver kritiske artikler?"

Justitsministeren har den 21. september 2016 besvaret ovenstående Folketingsspørgsmål nr. S 1423.

Baggrunden for spørgsmålet var, at erhvervs- og vækstministeren i en konkret sag havde givet afslag på aktindsigt til journalist Lasse Skou Andersen. Afslaget var bl.a. begrundet i, at journalisten havde skrevet kritiske artikler om det emne, han søgte aktindsigt i.

I svaret fremgår indledningsvist, at ministeren ikke finder at burde tage stilling til den konkrete sag, som spørgsmålet omhandler, da afgørelsen om aktindsigt ikke blev truffet af Justitsministeriet. Ministeren forholdt sig derfor kun til spørgsmålet på overordnet plan.

Det anføres videre, at retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, tilkommer "enhver", og at der derfor ikke umiddelbart stilles nærmere krav til begrundelsen for at søge aktindsigt.

Som udgangspunkt giver offentlighedsloven heller ikke mulighed for at lægge vægt på, hvad oplysningerne vil blive anvendt til. Herunder heller ikke på (risikoen for), at den, der søger om aktindsigt, har til hensigt at skrive kritiske artikler om eksempelvis en myndigheds håndtering af en given sag.

Dog bemærker ministeren, at der efter flere af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt vil kunne lægges vægt på den konkrete skadevirkning af at meddele aktindsigt i oplysningerne. Dette gælder bl.a. for offentlighedslovens § 30, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om bl.a. "drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det potentielt kunne være af væsentligt økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningerne angår." Derudover gælder det bl.a. efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, at retten til aktindsigt kan begrænses, "i det omfang det er nødvendigt for beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv."

Ministeren bemærker afslutningsvist, at en anmodning om aktindsigt i øvrigt også vil kunne afslås, såfremt anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Samlet set giver offentlighedsloven således ikke mulighed for at afslå en begæring om aktindsigt under henvisning til, at oplysningerne vil kunne blive anvendt til at skrive kritiske artikler om myndigheden eller behandlingen af en sag.

Læs besvarelsen af folketingsspørgsmålet af 21. september 2016 her.


 

---