Hensigt om at indgå bonusaftale ikke tilstræk­keligt til at konstituere aftale

En medarbejder blev afskediget og påstod, at hun havde krav på bonus, minimalerstatning og godtgørelse som følge af mangelfuldt ansættelsesbevis. Medarbejderen fik ved indgåelse af ansættelseskontrakten udleveret et udkast til bonusplan, men en endelig bonusaftale blev aldrig indgået.

Østre Landsrets dom af 30. november 2015.

SAGEN KORT
Medarbejderen blev ansat i august 2012 og fik sammen med sin ansættelseskontrakt udleveret en bonusplan. Det fremgik endvidere af ansættelseskontrakten, at en bonusordning skulle forhandles inden udgangen af prøvetiden. På grund af travlhed fik medarbejderen ikke fulgt op herpå, og der blev derfor ikke indgået en bonusaftale.

Medarbejderen krævede minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, da opsigelsen af medarbejderen var sket med forkortet varsel efter 120-dages-reglen. Medarbejderens advokat protesterede mod det forkortede varsel, hvilket medførte, at opsigelsesvarslet blev forlænget til sædvanligt varsel inden medarbejderens fratræden. Lønnen blev i hele opsigelsesperioden udbetalt til tiden.

Endvidere gjorde medarbejderen gældende, at ansættelseskontrakten ikke opfyldte kravene i ansættelsesbevisloven, da bestemmelsen om drøftelse af bonus ikke havde den fornødne klarhed.

LANDSRETTENS DOM
Landsretten fandt, at det var parternes hensigt at indgå en bonusordning, men at en sådan ordning aldrig blev indgået. Retten mente ikke, at der gjaldt en bonusaftale med det indhold, der blev drøftet i forbindelse med ansættelsen i mangel af konkret aftale mellem parterne. Det blev tillagt vægt, at medarbejderen ved fremsendelse af ansættelseskontrakten selv havde bekræftet, at en bonusordning ikke ville foreligge, før der var foretaget yderligere drøftelser. Landsretten fandt derfor, at medarbejderen ikke var berettiget til bonus, da der ikke var indgået aftale herom mellem parterne.

Medarbejderen var uberettiget blevet opsagt med forkortet varsel efter 120-dages-reglen, men da arbejdsgiveren forlængede opsigelsesvarslet til sædvanligt varsel inden medarbejderens fratræden, og da arbejdsgiveren udbetalte lønnen til tiden i opsigelsesperioden, havde medarbejderen ikke krav på minimalerstatning efter FUL § 3.

Ansættelseskontrakten indeholdte alene en bestemmelse om, at en bonusordning skulle forhandles inden prøvetidens udløb. Da denne aftale ikke blev indgået, tilkendte landsretten ikke godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, da ansættelseskontraktens bestemmelse om drøftelse af bonus havde en sådan klarhed, at den opfyldte betingelserne i ansættelsesbevisloven.

HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser, at en bonusaftale alene er gyldig, når der er indgået en bindende aftale mellem parterne herom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parterne har haft til hensigt at indgå en sådan aftale. Dommen viser også, at en bestemmelse i ansættelseskontrakten om drøftelse af bonus kan opfylde kravene til klarhed i ansættelsesbevisloven, så længe en bonusaftale ikke er indgået. Det kan endvidere udledes af dommen, at arbejdsgiveren kan rette op på et uberettiget forkortet opsigelsesvarsel, så længe dette sker inden medarbejderens fratræden, og opsigelsen ikke har givet anledning til dispositioner fra medarbejderens side.