Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør


Ved losning af et bulkskib i Kolding Havn forvoldte en kran to flænger i en af skibets ballasttanke, hvorefter vand strømmede ind og beskadigede lasten. Ejeren af godset fik udbetalt erstatning af sin vareforsikring. Vareforsikringsselskabet indtrådte i kravet mod rederiet, der videreførte kravet imod udlejeren af kranen. Retten vurderede imidlertid, at ansvaret var overgået til lejeren af kranen, som havde foretaget losningen.


En forhandler af dyrefoder havde indgået en aftale med en stevedore om losning af et skib, der havde fragtet majsgluten fra USA. Stevedoren havde lejet en kran med kranfører af Kolding Havn til losningen. Stevedoren drev fast virksomhed i havnen, og dette var en sædvanlig fremgangsmåde. Under losningen den 14. september 2017 ramte kranens grab imidlertid en ballasttank, som sprang læk og bevirkede stor vandskade på den tilbageværende last.

Forhandleren fik udbetalt erstatning for skaden, hvorefter forsikringsselskabet indtrådte i kravet mod rederiet. Efter et forlig med forsikringsselskabet ønskede transportøren at rette et erstatningskrav imod Kolding Havn. Kolding Havn havde udlejet kranen med kranfører til stevedoren, der forestod losningen af godset.

Rederiet støttede kravet overfor udlejer på reglen om principalansvar efter Danske Lov 3-19-2, da denne var ejer af kranen og arbejdsgiver for kranføreren, der havde forårsaget skaden. Udlejer afviste at være ansvarlig, da det var lejeren af kranen, der havde foretaget losningen. Derudover stod der tydeligt i havnens forretningsbetingelser, at ansvaret, for skader forårsaget af det udlejede udstyr, skulle bæres af lejer.

Der var herudover også spørgsmål, om vareforsikringen var indtrådt i vareejerens krav, når dette blev rejst udenfor kontrakt, og idet subrogationserklæringen fremkom et år efter både skadesudbetalingen og sagsanlæg.


Sø- og Handelsretten: Principalansvaret var overgået til lejer af kranen


Retten fandt, at rederiet havde adgang til at rette at krav mod udlejer, og at subrogationserklæringen ikke var til hinder for dette. Derudover forelå det nødvendige ansvarsgrundlag hos kranføreren, da retten vurderede, at der var handlet uagtsomt, om end i lav grad.

Retten vurderede dog, at udlejer skulle frifindes. Det var i den forbindelse afgørende, at lejeren havde påtaget sig losseopgaven og dermed havde instruktionsbeføjelse over for kranføreren. Overgangen af principalansvaret blev yderligere støttet af udlejers forretningsbetingelser. Lejer ansås derfor for at være den rette principal. Udlejer blev således frifundet.


IUNO mener


Dommen viser, hvordan et principalansvar ikke nødvendigvis ligger hos den, der er arbejdsgiver for den skadevoldende arbejdstager. Som udgangspunkt overgår ansvaret ikke ved udlejning af udstyr og ansatte, da arbejdsgiveren har en interesse i udlejningen, eftersom udlejer modtager vederlag. Det havde også betydning for sagens udfald, at udlejer havde skrevet i sine forretningsbetingelser, at ansvaret for kranførerens skadevoldende handling overgik til lejer.

Når man gør et krav gældende, er det derfor vigtigt først at undersøge de kontraktmæssige forhold hos skadevolder, så man ikke risikerer at sagsøge en part, der ikke hæfter.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-39035/2018-SHR af 25. november 2019]

[Højesterets dom i sag BS-50271/2018-HRJ af 22. oktober 2019].




Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted