Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Har I også glemt Data Act midt i AI‑bølgen?

Data Act har været gældende siden september 2025, men mange producenter af forbundne produkter (IoT) har stadig ikke sikret, at deres vilkår, tekniske løsninger og interne processer understøtter de nye krav om dataadgang. Her giver vi et overblik over tre kerneområder, hvor Data Act og GDPR mødes – et samspil, der kræver opmærksomhed fra alle, der producerer eller anvender forbundne produkter.

Udgivet af

Dataadgang er ikke længere en forretningsbeslutning og GDPR følger med

Brugerne har ret til adgang til de produktdata, relaterede tjenestedata og metadata, som forbundne produkter og relaterede tjenester genererer. Det gælder som udgangspunkt i realtid (hvor det er relevant og teknisk muligt), i et struktureret og maskinlæsbart format og uden ekstra betaling.


Men IoT data indeholder ofte personoplysninger, og Data Act udgør ikke i sig selv et selvstændigt behandlingsgrundlag efter GDPR. Når brugeren fx ikke selv er den registrerede (men en virksomhed), skal både bruger og dataindehaver sikre, at der er hjemmel i GDPR til at anmode om og videregive data. Alternativt kan data leveres i anonymiseret format.


Virksomheder, der fx producerer medicinsk udstyr, wearables eller andet IoT har særlige udfordringer her, fordi data typisk er følsomme helbredsoplysninger omfattet af GDPR artikel 9.


"Unfair" vilkår bliver tilsidesat, også selv om formålet er at beskytte personoplysninger

Data Act regulerer urimelige vilkår i aftaler mellem virksomheder. Vilkår, der ensidigt begrænser kundens adgang til data eller muligheden for datadeling, er ikke bindende, hvis de vurderes som urimelige ud fra "god handelspraksis". Vilkår, der f.eks. tillader ensidige prisændringer uden gyldig grund, formodes at være urimelige, og vilkår, der udelukker ansvar for forsæt eller grov uagtsomhed, er altid urimelige.


Det gælder også vilkår, der tidligere var tænkt som "GDPR sikkerhedsforanstaltninger", hvis de reelt fungerer som hindringer for brugerens dataadgang. Kontraktvilkår om FRAND (Fair, Reasonable And Non-Discriminatory) og kompensationsordninger skal udformes, så de ikke udgør en omgåelse af Data Act.


Hvis jeres standardvilkår ikke er gennemgået i lyset af begge regelsæt, er det tid til et eftersyn.


Tredjeparter får en direkte adgangsret, men GDPR bestemmer stadig, hvad du må dele

Brugeren kan kræve, at dataindehaveren stiller data til rådighed for en tredjepart, som brugeren udpeger – f.eks. en uafhængig servicepartner eller leverandør. Data Act siger, at du skal, men GDPR siger, hvad du må.


Tredjeparter må kun anvende data til de formål, der er aftalt med brugeren, og må f.eks. ikke anvende data til profilering (medmindre det er en del af aftalen med brugeren). Desuden må tredjeparter ikke anvende data til at udvikle konkurrerende produkter.


Det kan sagtens lade sig gøre at overholde begge regelsæt, men det kræver, at virksomheden har styr på dataroller (dataindehaver, bruger, tredjepart), behandlingsgrundlag efter GDPR, tekniske foranstaltninger (f.eks. anonymisering) og klare aftalevilkår.


Hvad er "first step"?

Foretag en vurdering af, hvilke forbundne produkter og relaterede tjenester der er omfattet af Data Act, og om I på nuværende tidspunkt kan overholde kravene til dataadgang. Genbesøg og opdater vilkår, betingelser og oplysninger for at sikre, at alle transparensforpligtelser er overholdt. Husk den interne governance.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

EU-Domstolen stadfæster Googles bøde på 4,1 mia. EUR i Android-sagen
EU-Domstolen stadfæster Googles bøde på 4,1 mia. EUR i Android-sagen
28/09/2026
Konkurrenceret, EU-ret
Cybersikkerhed i produkter – Fra teknisk detalje til leveringskrav
Cybersikkerhed i produkter – Fra teknisk detalje til leveringskrav
05/10/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige
Eneleverandørsituation og militærfaglig doktrin begrundede direkte tildeling af kontrakt om levering af natbriller til Forsvaret
Eneleverandørsituation og militærfaglig doktrin begrundede direkte tildeling af kontrakt om levering af natbriller til Forsvaret
08/10/2026
Udbudsret, EU-ret
Nu indleder Datatilsynet en formel undersøgelse af CPR-sagen
Nu indleder Datatilsynet en formel undersøgelse af CPR-sagen
26/10/2026
Persondataret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted