Har du styr på reglerne vedrørende sygdom og ferie?

Bliver en medarbejder syg inden sin ferie, har medarbejderen ikke pligt til at påbegynde ferien. Men hvad gælder, hvis medarbejderen bliver syg under sin ferie.

Hvad gælder, når medarbejderen bliver syg før ferien?

Bliver en medarbejder syg, når hans/hendes ferie begynder, er der tale om en feriehindring. Det medfører, at ferien ikke påbegyndes, og medarbejderen har ret til at holde ferien på et andet tidspunkt, medmindre medarbejderen selv vælger at holde ferien som planlagt på trods af sygdommen.


Hvad gælder, når medarbejderen bliver syg under ferien?

En medarbejder har ret til erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg under ferien. Følgende tre betingelser skal dog være opfyldt:

• Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. Medarbejderen bærer altså selv risikoen for de første 5 sygedage under ferie i hvert ferieår. De betragtes som karensdage.


• Medarbejderen skal overholde de regler om anmeldelse af sygdom, der gælder i virksomheden, herunder at der skal ske sygemelding på 1. sygedag. Hvis medarbejderen fx først sygemelder sig på 3. sygedag, tæller de første 2 sygedage som udgangspunkt ikke med – hverken som karensperiode eller som erstatningsferie, hvis karensperioden er ”opbrugt” under en tidligere ferie. Ved helt særlige omstændigheder, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, ser man bort fra kravet om sygemelding på 1. sygedag.


• Erstatningsferie kræver lægelig dokumentation fra første sygedag. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen, og er der tale om sygdom over flere sygdomsperioder og i flere ferieperioder, skal der ske lægelig dokumentation for hver enkel sygdomsperiode. Lægeerklæringen kan udstedes som en friattest eller en anden betryggende dokumentation, fx journaludskrift fra et hospital. Arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen.

Hvordan opgøres karensdagene, hvis medarbejderen er syg over flere ferieperioder?

Eksempel: Medarbejderen holder først 3 ugers sommerferie, hvor medarbejderen er syg i 3 dage. Medarbejderen sygemelder sig og dokumenterer sygdommen, som han skal. Så holder han 2 ugers vinterferie, hvor han bliver syg i 5 dage. De tre dages sygdom under sommerferien tæller med i karensperioden, således at medarbejderen har krav på erstatningsferie fra og med 3. sygedag under vinterferien. I alt har medarbejderen krav på 3 erstatningsferiedage.

Hvis medarbejderen ikke havde ringet hjem og sygemeldt sig under sommerferien, ville de 3 dage ikke tælle med, og alle 5 dage under vinterferien ville være karensdage.


Hvor lang er karensperioden, hvis medarbejderen har optjent færre end 25 feriedage?

Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage, er der ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere. Har medarbejderen fx kun optjent ret til 20 betalte feriedage i optjeningsåret, indtræder erstatningsferien efter den 4. sygedag (20 x 1/5).


Hvem skal udstede lægeerklæringen, hvis medarbejderen bliver syg i udlandet?

Det skal en læge i det pågældende land, hvor medarbejderen opholder sig/holder ferie. Man kan med andre ord ikke vente med at gå til sin egen læge, når man er kommet hjem fra ferien.


Kan arbejdsgiveren give afkald på lægeerklæringen?

Ja, arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen, uden at det får indflydelse på retten til erstatningsferie.


Hvor syg skal medarbejderen være?

Medarbejderen skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit konkrete arbejde for at have krav på erstatningsferie.


Hvordan dokumenteres sygdommen, hvis medarbejderen får nyt arbejde i løbet af ferieåret?

Hvis en medarbejder skifter arbejdsgiver i løbet af ferieåret, kan den nye arbejdsgiver kræve, at medarbejderen dokumenterer, at karensperioden er helt eller delvist ”opbrugt” under ferie hos den tidligere arbejdsgiver, hvis medarbejderen gør krav på erstatningsferie. En sådan dokumentation kan ske i form af lægeerklæringer eller dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver. Dansk Erhverv vurderer, at en tro- og loveerklæring fra medarbejderen ikke er tilstrækkelig, medmindre den nye arbejdsgiver vælger at acceptere det.


Hvad skal der ske med erstatningsferien?

Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal holdes indenfor ferieåret. Hvis det ikke er muligt på grund af sygdom, kan ferien overføres til næste ferieår. Alternativt kan medarbejderen i denne situation vælge at få feriepengene udbetalt.


Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver syg under ferie?

Så længe medarbejderen er syg, har medarbejderen krav på den sædvanlige betaling under sygdom i henhold til enten funktionærlov, sygedagpengelov, overenskomst eller kontrakt.

Der er dog nogle uafklarede spørgsmål omkring retten til sygedagpenge, hvis medarbejderen er på ferie i udlandet. Vi anbefaler derfor vores medlemmer at kontakte os, hvis situationen opstår.

Hvad hvis medarbejderen bliver rask igen under den planlagte ferie?
Her gælder samme regler, som hvis medarbejderen i dag bliver syg før ferien. Udgangspunktet er, at medarbejderen møder på arbejde, når vedkommende bliver rask. Men medarbejderen kan også vælge at holde den resterende del af ferien som planlagt. I så fald overgår medarbejderen til ferie med løn eller feriegodtgørelse som sædvanligt. Ved raskmelding skal medarbejderen straks oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt resten af den planlagte ferie holdes.

 



 

---

[layerslider id="73"]