Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Har du penge i udlandet?

TVC Advokatfirma
22/04/2020
Har du penge i udlandet?
TVC Advokatfirma logo
Skatterådet har godkendt Projekt Money Transfer IV, og Skattestyrelsen iværksætter nu tiltag for at finde frem til flere gemte formuer.


Projekt Money Transfer IV udgør et såkaldt ”skattelyprojekt” hos Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen får adgang til at trække store datamængder om danskernes pengeoverførsler ud af de danske pengeinstitutter.

Skattestyrelsen har nu iværksat Projekt Money Transfer IV og fået tilladelse af Skatterådet til at indhente oplysninger vedrørende perioden 1. januar 2017 til den 31. december 2019 fra samtlige pengeinstitutter omfattet af Skatterådets tilladelse i sagen offentliggjort som SKM.2016.532.SR (Projekt Money Transfer III).  Skattestyrelsens pålæg nu fået adgang til datamateriale fra hele 15 danske pengeinstitutter.


Formålet med Projekt Money Transfer IV


Alene med det seneste Projekt Money Transfer III fik Skattestyrelsen adgang til 60 millioner individuelle transaktioner foretaget af danskerne, hvilket dannede grundlag for skattemæssige korrektioner og en bred kontrol af danskernes selvangivelser.

Med Projekt Money Transfer IV fortsætter Skattestyrelsen samme kurs og har erklæret følgende overordnede formål med projektet:

  • at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet

  • at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når en skattepligtig forsøger at skjule indtægter og formuer i udlandet samt

  • at give Skattestyrelsen et grundlag for udvælgelse af kontrolsager på området for pengeoverførsler til og fra Danmark.


Med Skatterådets godkendelse til gennemførsel af Skattestyrelsens Projekt Money Transfer IV, får Skattestyrelsen nu adgang til at indhente oplysninger om pengeoverførsler til og fra Danmark uden nærmere afgrænsning i forhold til de lande, som overførslerne vedrører. Skattestyrelsen vil på baggrund af oplysningerne gennemføre udsøgninger inden for den ordinære ligningsfrist på tre år.


Baggrunden for Projekt Money Transfer IV


Skattestyrelsens ønske om gennemførsel af Projekt Money Transfer IV kommer på baggrund af positive erfaringer med de tidligere Money Transfer-projekter, som – ifølge Skattestyrelsen – skaber mulighed for at indhente nye oplysninger om pengeoverførsler fra Danmark til udlandet. Disse oplysninger kan i sidste ende skabe mulighed for at foretage væsentlige indkomstkorrektioner.

Videre er det, på baggrund af Skattestyrelsens erfaring med projekterne Money Transfer I-III, vurderingen, at de udenlandske pengestrømsoplysninger, som blev indhentet i de tre tidligere Money Transfer-projekter, har været af afgørende betydning for det provenu, som hidtil er opnået i Money Transfer-projekterne.


Det medfører Projekt Money Transfer IV


Projekt Money Transfer IV medfører, at Skattestyrelsen nu får adgang til alle transaktioner omfattet af Skatterådets tidligere tilladelse offentliggjort som SKM.2016.532.SR (Projekt Money Transfer III) samt et enkelt yderligere pengeinstitut efter Skatterådets anvisning. Såfremt de omfattede pengeinstitutter er en del af en koncern, som foretager udenlandske pengeoverførsler i andre selskaber i koncernen, omfatter pålægget også disse selskaber.

Skattestyrelsen får adgang til at indhente oplysninger om pengeoverførsler til og fra Danmark i elektronisk form, jf. skattekontrollovens § 62, stk. 4. De praktiske foranstaltninger omkring selve indhentelsen vil foregå efter aftale med det enkelte pengeinstitut, og Skattestyrelsen vil forud for sine henvendelser til de enkelte pengeinstitutter orientere Finans Danmark.

Det er i øvrigt Skattestyrelsens vurdering, at de omfattede pengeinstitutter alle har erfaring med udlevering af data og oplysninger til Money Transfer-projekterne, hvilket vil gøre processen nemmere for både Skattestyrelsen og pengeinstitutterne.

Som omtalt ovenfor indhenter Skattestyrelsen data for perioden 1. januar 2017 til den 31. december 2019. Skattestyrelsen ønsker detaljerede oplysninger, hvor enten SWIFT/SEPA eller tilsvarende betalingsløsninger er anvendt i forbindelse med overførslen, og på baggrund af de tidligere erfaringer fra Money Transfer-projekterne fastsættes en bagatelgrænse, således at Skattestyrelsen kun indhenter data for transaktioner på over kr. 1.000.


Har du behov for hjælp?


Det er på baggrund af tidligere tilsvarende projekter vores vurdering, at der må forventes at opstå et betydeligt antal sager som følge af det nye projekt. Udover selve skattebetalingen har mange af de rejste sager medført straffelige sanktioner af stor betydning for de involverede parter.

Vi har i TVC Advokatfirma mange års erfaring i at håndtere både de skatte- og strafferetlige forhold vedrørende formuer i udlandet. Vi bistår således i alle faser af en sag, dvs. helt fra Skattestyrelsens første materialeindkaldelse, til bistand i en klagesag og til eventuelt fremmøde i retten.

Såfremt du er eller måtte blive involveret i en skattesag er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted