Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse?

Hulgaard Advokater
19/04/2023
Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse?
Hulgaard Advokater logo
Som skatteadvokat får jeg i gennemsnit 1-2 henvendelser om ugen, hvor en skatteyder har fået afslag fra Skattestyrelsen på genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Der er altså tale om, at skatteyderen efterfølgende ønsker at få ændret en tidligere skatteansættelse – fx på grund af et glemt fradrag eller ændring af en skønsmæssig ansættelse.

Det burde jo være ret ligetil at få ændret en gammel skatteansættelse, hvis skatteyderen efterfølgende kan dokumentere, at skatteansættelsen har været forkert. Men sådan er det desværre ikke. Det skyldes, at hvis man ikke anmoder om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter det pågældende indkomstårs udløb, så springer fristen for en ordinær genoptagelse. Det betyder altså, at en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2019 skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 1. maj 2023. Hvis denne frist overskrides, så ryger man ind i reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvor en række betingelser skal være opfyldt for at få genoptaget sin skatteansættelse.


Hvilke betingelser skal være opfyldt for en ekstraordinær genoptagelse?

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er bl.a.:


For det første skal der foreligge ”særlige omstændigheder”. Dette begreb fortolkes desværre meget restriktivt af Skattestyrelsen og domstolene, hvorfor man kun meget sjældent kommer igennem med, at der foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”. Hovedområdet for dette er ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsen side. Skatteyderen vil typisk gøre gældende, at der foreligger en fejl fra Skattestyrelsens side, idet skatteansættelsen er forkert. Det er imidlertid ikke nok, idet der skal være tale om en fejl i forhold til de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet. Hvis der eksempelvis er tale om et glemt fradrag, som Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af på ansættelsestidspunktet, så vil der ikke være tale om fejl fra Skattestyrelsens side, at der ikke er givet fradrag i skatteansættelsen, da Skattestyrelsen jo netop ikke kendte til dette fradrag.


For det andet skal skatteyderen have indsendt anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at skatteyderen er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Skattestyrelsen vil typisk gøre gældende, at fristen er sprunget 6 måneder efter, at den urigtige skatteansættelse er landet i skatteyderens skattemappe, hvorfor fristen i langt de fleste tilfælde anses for sprunget. Der er imidlertid tale om en fejlagtig fortolkning af bestemmelsen, da det afgørende er, hvornår skatteyderen subjektivt er kommet til kundskab om den urigtige skatteansættelse. Hvis skatteyderen således ikke har tjekket sin skattemappe fx pga. sygdom, stress eller andre forhold, så vil 6-måneders fristen først begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteyderen reelt får kundskab til den forkerte skatteansættelse. Det efterlader dog ofte skatteyderen med bevismæssige problemer, idet Skattestyrelsen som nævnt oftest vil fastholde, at når skatteansættelsen er modtaget i skattemappen, så har skatteyderen også fået kundskab til den.


Det er desværre sådan, at Skattestyrelsen i langt de fleste tilfælde giver afslag på ekstraordinær genoptagelse på baggrund af manglende overholdelse af ovenstående to betingelser. Det kan ofte virke grænseoverskridende og krænkende for retsfølelsen for skatteyderen (og advokaten!), idet skatteyderen kan dokumentere, at den gamle skatteansættelse er forkert. Hvorfor kan jeg så ikke få den ændret?


Læs mere om ordinær- og ekstraordinær genoptagelse her.


Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har indgående kendskab til førelse af disse sager og kan derfor hjælpe dig med en vurdering af din sag og en påklage af dit afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvis vi vurderer, at sagen kan føres med et fornuftigt resultat for dig. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ej spekulation ved salg af kryptovaluta
Ej spekulation ved salg af kryptovaluta
27/08/2024
Skatte- og afgiftsret
Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat
Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat
16/09/2024
Skatte- og afgiftsret
15 %-reglen: Højesteret tilsidesætter værdiansættelse af investeringsejendomme
15 %-reglen: Højesteret tilsidesætter værdiansættelse af investeringsejendomme
11/10/2024
Skatte- og afgiftsret, Fast ejendom og entreprise
Lovprogram for 2024-25: 20 initiativer på skatteområdet
Lovprogram for 2024-25: 20 initiativer på skatteområdet
11/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Genoptagelse: Reaktionsfristen
Genoptagelse: Reaktionsfristen
21/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Får du en bøde, hvis du ikke indberetter skattepligtige indkomst, moms- eller afgiftstilsvar korrekt?
Får du en bøde, hvis du ikke indberetter skattepligtige indkomst, moms- eller afgiftstilsvar korrekt?
I går
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted