Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

IUNO
29/09/2021
”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør
IUNO logo
Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til, om en medarbejder var ansat direkte hos direktøren af en virksomhed, og om det herefter var virksomheden eller direktøren, som skulle betale lønnen. Medarbejderen havde arbejdet i virksomheden, men havde ikke fået en ansættelseskontrakt. Landsretten slog derfor fast, at medarbejderen ikke var ansat i virksomheden. Direktøren, som også var ejer af virksomheden, skulle derfor personligt betale medarbejderens løn.

En køkkenassistent blev ansat i et pizzeria, hvor han tog sig af den daglige drift. Han arbejdede derfor mange timer hver dag. Han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, da han begyndte at arbejde. Han var heller ikke blevet registreret i virksomhedens lønsystem, og han fik derfor ikke udbetalt løn på en sædvanlig måde. Han fik i stedet sin løn på andre måder, for eksempel ved at sende en faktura til direktøren gennem sin egen virksomhed.


Men efter lidt tid opstod der problemer. Medarbejderen og direktøren i virksomheden blev uenige om medarbejderens arbejdstimer og løn. Direktøren lavede derfor en ansættelseskontrakt, hvori der stod, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Medarbejderen nægtede at skrive under på kontrakten. Han mente nemlig, at de havde aftalt en højere timeløn end den, som fremgik af ansættelseskontrakten.


Imens sagen var i landsretten, gik virksomheden konkurs. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om direktøren selv skulle betale medarbejderens løn.


Virksomhedens navn fremgik ikke af nogen ansættelseskontrakt

Det var afgørende for landsretten, at medarbejderen ikke havde fået en ansættelseskontrakt da han begyndte at arbejde. Det betød nemlig, at det ikke stod nogen steder, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Det havde derimod ingen betydning, at medarbejderen faktisk havde arbejdet i virksomheden, og at han havde fået tilbudt en ansættelseskontrakt cirka fire måneder efter, at medarbejderen var begyndt at arbejde.


Resultatet blev, at direktøren selv skulle betale medarbejderens løn, siden medarbejderen aldrig havde været ansat i virksomheden. Medarbejderne ansås i stedet for at have været ansat direkte af direktøren, der ikke kunne bevise at aftalen var indgået med virksomheden. Direktøren skulle også betale en godtgørelse til medarbejderen, fordi han ikke havde fået en ansættelseskontrakt.


IUNO mener

Sagen er vidtgående, men viser, hvor vigtigt det er, at virksomheder husker at lave en ansættelseskontrakt med det samme, og inden medarbejderens første arbejdsdag. Ellers kan virksomhederne risikere en diskussion om, hvem der er medarbejderens egentlige arbejdsgiver.


IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på at få lavet en ansættelseskontrakt med det samme, når der ansættes nye medarbejdere, og senest, når medarbejderne er begyndt med deres arbejde. Af ansættelseskontrakten skal det tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, som medarbejderne er ansat i. IUNO anbefaler også, at virksomheder laver klare retningslinjer for ansættelsesproceduren, så der ikke opstår fejl i forbindelse med ansættelsen.


[Vestre Landsrets dom i sag BS-52672/2019 af 24. juni 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
31/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Registrér eller risikér
Registrér eller risikér
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre
Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre
12/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
12/02/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted