General­advokat: Medlems­stater er forpligtede til at tilbage­søge ulovlig stats­støtte

Forslag til afgørelse af 25. september 2018 i sag C-349/17 (Eesti Pagar AS mod Ettevõtluse Arendamise Sihtasutus og Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium)


Sagens baggrund

I oktober 2008 blev den estiske virksomhed Eesti Pagar tildelt statsstøtte af den nationale fond til udvikling af iværksætterkultur (EAS). Støtten skulle bruges til at opkøbe et produktionsanlæg til form- og toastbrød og blev tildelt med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen, hvorefter støtte kan tildeles uden forudgående godkendelse af Europa-Kommissionen.

Ved en efterfølgende kontrol i december 2012 fandt EAS imidlertid ud af, at den estiske virksomhed allerede i august 2008 havde indgået kontrakten om opkøbet af produktionsanlægget. Kontrakten var således indgået, inden virksomheden havde søgt om statsstøtte til opkøbet. Derfor fandt EAS, at det ikke længere var godtgjort, at gruppefritagelsesforordningens betingelse om en såkaldt "tilskyndelsesvirkning" var opfyldt.

I januar 2014 besluttede EAS derfor, at støtten skulle tilbagesøges med tillæg af renter og renters rente. Virksomheden klagede efterfølgende over afgørelsen – først administrativt og senere ved de nationale domstole. Sagen verserer nu ved appeldomstolen i Tallinn.


Præjudiciel forelæggelse

Appeldomstolen i Tallinn har i forbindelse med behandlingen af sagen stillet EU-Domstolen fem præjudicielle spørgsmål, som vedrører:

• Fortolkning af begrebet "tilskyndelsesvirkning"


• Medlemsstaters forpligtelse til at tilbagesøge ulovlig støtte


• Begrebet "berettiget forventning" og spørgsmålet om, hvorvidt ulovlig støtte skaber en sådan forventning hos støttemodtageren


• Forældelsesfristen ved tilbagesøgning af ulovlig støtte


• Medlemsstaters forpligtelse til at opkræve renter ved tilbagesøgning af ulovlig støtte

 

Sagen handler derfor om to overordnede problemstillinger:

1. fortolkningen af begrebet "tilskyndelsesvirkning"


2. hvordan medlemsstater skal forholde sig, hvis støtte er tildelt ulovligt.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

I sit forslag til sagens afgørelse har generaladvokat M. Wathelet udtalt, at fortolkningen af begrebet "tilskyndelsesvirkning" kræver en detaljeret analyse af en kontrakt og dens faktiske omstændigheder. Et projekt eller en aktivitet anses for påbegyndt, når der er indgået en kontrakt.

Generaladvokaten argumenterer dog for, at det imidlertid ikke er afgørende for begrebet "tilskyndelsesvirkning", om der er indgået en formel kontrakt om projektet eller aktiviteten, inden der søges om støtte. Derfor skal medlemsstaterne i stedet vurdere, om kontrakten er betinget af, at der opnås støtte, eller om det er muligt at ophæve kontrakten, hvis ikke støtten tildeles. Hvis det ikke er muligt at ophæve kontrakten, kan støtten være ulovlig, da den i så fald ikke opfylder betingelsen om "tilskyndelsesvirkning" i gruppefritagelsen. I sådanne tilfælde skal støtten godkendes individuelt, før den ydes.

Generaladvokaten udtaler også, at hvis en medlemsstat nærer mere end en simpel tvivl om, hvorvidt støtten er ulovlig, er medlemsstaten forpligtet til at tilbagesøge denne hurtigst muligt. Også i de tilfælde hvor Europa-Kommissionen endnu ikke har truffet en afgørelse om tilbagesøgning.

Ifølge generaladvokaten udspringer medlemsstaternes forpligtelse af det EU-retlige princip om "loyalt samarbejde". Hertil kommer, at ydet ulovlig støtte – efter generaladvokatens vurdering – ikke skaber en berettiget forventning hos modtageren, da støttemodtagere selv forventes at undersøge, om betingelserne i gruppefritagelsen er opfyldt. Derfor skal medlemsstaterne tilbagesøge støtten inden for en frist på fire år og – i forbindelse med tilbagesøgningen – beregne renter efter national lovgivning af den tildelte støtte. Herved sikres, ifølge generaladvokaten, at virksomhedens fordel ved tildelingen af den ulovlige støtte "rulles tilbage".


Hvad viser generaladvokatens forslag til afgørelse?

Generaladvokatens forslag til sagens afgørelse er interessant, da det – hvis det tages til følge af EU-Domstolen – indebærer, at støtteydende myndigheder fremover er nødsagede til at foretage en langt mere detaljeret materiel analyse af en underliggende kontrakt. For at være sikre på at støtten overholder betingelserne i gruppefritagelsen, skal myndighederne eksempelvis undersøge forholdene ved kontraktens indgåelse og mulighederne for dens ophævelse.

Forslaget understreger desuden relevansen af, at støttemodtagere har en selvstændig og væsentlig interesse i at foretage en selvstændig juridisk og økonomisk vurdering af, at den tildelte støtte overholder reglerne, da et krav om tilbagebetaling kan få betydelige konsekvenser for modtageren.

Læs generaladvokatens forslag til afgørelse.