Fremtidsfuldmagter

Gældende ret - Generalfuldmagt
En generalfuldmagt er en vedvarende fuldmagt. Med en generalfuldmagt kan man give en fuldmægtig, sædvanligvis en pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold den dag, man ikke længere selv har evnen. Generalfuldmagten kan omfatte såvel personlige som økonomiske forhold.

Personen, der giver fuldmagten (fuldmagtsgiver), skal have handleevnen i behold på tidspunktet for oprettelse af en generalfuldmagt. I modsat fald vil generalfuldmagten være ugyldig.

Generalfuldmagten er ugyldig, hvis den er oprettet på baggrund af tvang, svig eller udnyttelse, dvs. hvis man f.eks. foranlediger en person med demens til at underskrive en generalfuldmagt vel viden- de at vedkommende ikke er klar over indholdet af det dokument, der underskrives eller rækkevid- den heraf.


Tilbagekaldelse eller ophør
En generalfuldmagt kan tilbagekaldes (bringes til ophør), hvis fuldmagtsgiver ønsker det og har sin handleevne i behold.

En generalfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiver går konkurs, kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne eller dør. Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden fratagelse af den retlige handleevne, kan værgen trække generalfuldmagten tilbage, hvis generalfuldmagten gælder inden for det område, som værgen har fået kompetence til at varetage.


Lovforslag om fremtidsfuldmagter
Justitsministeriet har udarbejdet udkast til forslag til ”Lov om fremtidsfuldmagter”. Forslaget er fremsat af Justitsministeren den 10. december 2014.

Baggrunden for lovforslaget er, at det er Justitsministeriets opfattelse, at gældende ret ikke i til- strækkelig grad tager højde for de særlige forhold, som knytter sig til fremtidsfuldmagter.

Formålet med lovforslaget er at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt under betryg- gende former at påvirke sit eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv evner varetagelsen.

Ordningen med fremtidsfuldmagter følger i det væsentlige Europarådets anbefalinger fra 1999 (Re- commandation no. R (99) 4 on principles concerning the legal protection of incapable adults) og den lovgivning, der allerede er eller overvejes indført i de nordiske lande.


Lovregulerede formkrav
Der foreslås en lovregulering af oprettelse, registrering, indhold og ikrafttræden af fremtidsfuldmagter.

Alle over 18 år, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt, der kan omfatte såvel økonomiske som personlige forhold. Det er fakultativt, om der udpeges én – eller flere, herunder subsidiære – fremtidsfuldmægtig(e).

Fremtidsfuldmagter skal oprettes i et elektronisk register – Fremtidsfuldmagtsregisteret - med henblik på at opnå bevismæssig sikkerhed for indholdet. (Den digitale løsning er p.t. ikke etableret). Der kan kun oprettes én fremtidsfuldmagt pr. fuldmagtsgiver.

Lovforslaget lægger op til, at en fremtidsfuldmagt sættes i kraft på fuldmagtsgiverens eller fremtids- fuldmægtigens initiativ, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred ikke længere evner at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigen skal anmode Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Med anmodningen skal følge lægelige oplysninger om fuld- magtsgivers helbredstilstand. Imødekommer Statsforvaltningen anmodningen - efter at have vurderet, om anmodningen giver sikkerhed for, at fuldmagtsforholdet er til gavn for fuldmagtsgiver, fuldmægtigen og tredjemænd - tinglyses afgørelsen om ikrafttræden i Personbogen. Med tinglys- ning af afgørelsen om fremtidsfuldmagtens ikrafttræden, bliver fuldmagten umiddelbart tilgængelig for aftaleparter og offentlige myndigheder, og fuldmægtigen bliver legitimeret til at råde. Det er tanken, at fremtidsfuldmagten i papirudgave uploades digitalt, svarende til fremgangsmåden for uploading af bilag i tinglysningssystemet.


Pligter – Tilsyn – Tilbagekaldelse – Ophør
Fremtidsfuldmægtigen har pligt til at varetage fuldmagtsgivers interesser, herunder følge fuldmagtens anvisninger og så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiver, dennes ægtefælle eller samlever i vigtigere forhold.

Statsforvaltningen får et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Statsforvaltningen skal således først indlede en tilsynssag, når Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som formodes at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Statsfor- valtningen skal ikke – som ved værgemål – forhåndsgodkende dispositioner, der påtænkes foreta- get.

Før tinglysning af fremtidsfuldmagtens ikrafttræden kan fremtidsfuldmagten frit tilbagekaldes og ændres på samme måde, som den er oprettet. Efter ikrafttrædelsestidspunktet kan fuldmagten tilbagekaldes og ændres, hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf.

En fremtidsfuldmagt ophører automatisk ved fuldmagtsgiverens død.

Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål, ophører fremtidsfuldmagten for de forhold, der er omfattet af værgemålet.

Fremtidsfuldmagten ophører tillige, hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet, selv kommer under værgemål, eller selv får oprettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft.


Generelt
Statsforvaltningens afgørelse om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen.

Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Civilstyrelsen.

Klagefristen er 4 uger. Fristen regnes fra tinglysningstidspunktet i Personbogen, eller fra klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Omkostninger til etablering af Fremtidsfuldmagtsregisteret og Statsforvaltningens administration af loven foreslås finansieret gennem et omkostningsdækkende gebyr.

 

Der fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes der skal forholdes med allerede gyldigt oprettede generalfuldmagter, i det tilfælde hvor den tilstand, der bevirker generalfuldmagtens anvendelse, er indtrådt.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at rækkevidden af allerede oprettede generalfuldmagter omfat- tende personlige forhold er usikre. Om generalfuldmagter omfattende økonomiske forhold siges det i lovforslaget, at: ”Fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et tilbud, som borgerne kan vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person derimod er mest tryg ved, at værgemålssystemet i givet fald bringes i anvendelse, vil der fortsat være samme muligheder for at komme under vær- gemål som i dag. Hvis den berørte person foretrækker en fuldmagt efter de almindelige aftaleret- lige fuldmagtsregler, vil der også fortsat være de samme muligheder for at meddele en sådan fuldmagt med samme retsvirkninger, som tilfældet er i dag”.

Forholdet er drøftet uformelt med Advokatsamfundet, som har afgivet høringssvar. Det er Advokat- samfundets opfattelse, at ”gamle” generalfuldmagter på formuerettens område, vil vedblive med at være gyldige, jf. ovennævnte citat. For så vidt angår ”gamle” generalfuldmagter på det personlige område, er det Advokatsamfundets opfattelse, at de er gyldige, hvorimod Justitsministeriet er af den opfattelse, at de er ugyldige; jf. lovforslagets § 3.

Da loven endnu ikke er vedtaget og ikrafttrædelsestidspunktet for loven ikke kendes, må det anbefa- les, at generalfuldmagter, der konciperes frem til lovens ikrafttræden indeholder en explicit fuldmagt til at lade fuldmagten registrere i Fremtidsfuldmagtsregisteret, og sidenhen anmode om, at fuldmagten træder i kraft.

---