Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Freelancer eller fastansat?

Dansk Erhverv
26/10/2016
Freelancer eller fastansat?


Mange virksomheder bruger freelancearbejde på grund af et stigende behov for fleksibilitet, frihed og mobilitet. Men det kan blive dyrt for en virksomhed at indgå en arbejdskontrakt med en freelancer, hvis der reelt er tale om lønmodtagerforhold.


Hvem er hvem?


En lønmodtager defineres ofte som en person, der modtager løn for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En freelancer er derimod en selvstændig konsulent, der udfører en konkret og afgrænset opgave på egen regning og risiko, og som ikke bliver ansat i virksomheden.

Det er dog vigtigt at huske på, at der i dansk ret ikke findes en definition på, hvornår man er lønmodtager. Forskellige ansættelsesretlige love har forskellige definitioner for, hvornår man er omfattet af loven.


Forskellige kontrakttyper


Den ansættelsesretlige lovgivning og den beskyttelse, som denne giver en lønmodtager, kan som regel ikke fraviges ved en aftale. Parterne kan derfor ikke selv bestemme, om der er tale om et reelt lønmodtagerforhold eller arbejde udført af en freelancer, der ikke bliver ansat i virksomheden. Det er de konkrete omstændigheder i forbindelse med arbejdets udførelse, der er afgørende i den sammenhæng.

Det kan give problemer, hvis man ikke forud for indgåelse af en aftale nøje overvejer, hvorvidt freelanceren nu også ud fra en juridisk vurdering er freelancer og ikke en almindelig lønmodtager. Derfor er det vigtigt at udarbejde en arbejdskontrakt, der nøje beskriver de forhold, der er gældende for arbejdsforholdet.

 

Følgende forhold indikerer, at der er tale om et lønmodtagerforhold:

- Pligt til at udføre aftalt arbejde
- Virksomheden giver instruktioner om arbejdets udførelse
- Virksomheden udfører kontrol med arbejdets udførelse
- Personen udfører arbejde i arbejdsgiverens navn
- Der er tale om en løbende arbejdsydelse
- Virksomheden fastsætter arbejdstiden
- Der er aftalt et opsigelsesvarsel
- Virksomheden afholder alle omkostninger ved arbejdets udførelse

 

Følgende forhold indikerer, at der er tale om en selvstændig person/freelancer:

- Personen tilrettelægger selv sit arbejde
- Personen modtager ikke instruktioner fra virksomheden
- Vederlaget bliver først betalt, når ydelsen er leveret/udført
- Personen sørger selv for medhjælp, råvarer, driftsmidler og lokaler
- Personen kan frit udføre arbejde for andre hvervgivere
- Personen har en reel selvstændig økonomisk risiko ved arbejdet
- Personen annoncerer om sit arbejde
- Personen kan blive erstatningsansvarlig ved udførelsen af arbejdet
- Personen er momsregistreret

Alle disse omstændigheder kan kun indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret.


Det kan blive dyrt at vælge den forkerte kontrakt!


Hvor freelanceren ud fra en samlet vurdering må siges at være en lønmodtager, kan han/hun kræve det, som lønmodtagere i almindelighed kan kræve. Derfor risikerer virksomheden blandt andet at hæfte for betaling af feriegodtgørelse, løn under sygdom eller sygedagpenge, eventuel pension og overtidsbetaling, løn i medarbejderens opsigelsesperiode, eventuelle godtgørelser, G-dage mv.

Det er derfor afgørende at vælge rigtige kontraktform, da der i et ansættelsesforhold påløber over 30 % i indirekte personaleomkostninger ud over den egentlige løn.

Der kan derudover blive et efterspil med skattevæsenet, hvis arbejdsgiveren ikke løbende har overholdt sine oplysnings- og indeholdelsesforpligtelser vedrørende A-skat, ATP mv.

Man skal samtidigt være opmærksom på virksomhedens risiko for at blive bøde- og/eller erstatningsansvarlig for manglende arbejdsskadeforsikring samt risiko for at blive erstatningsansvarlig for de skader, som lønmodtageren forårsager under arbejdet. Hvis virksomheden ikke har tegnet den nødvendige forsikring, risikerer virksomheden nemlig selv at betale for lønmodtagerens skader.


Søg rådgivning ved tvivl


Afgrænsningen mellem freelancere og fastansatte kan være svær. Det er ikke defineret i hverken lovgivning eller kollektive overenskomster, men baserer sig på en meget konkret vurdering. Det anbefales derfor, at virksomheden retter henvendelse til Dansk Erhverv, hvis der opstår tvivl, om en arbejdskontrakt skal vedrøre et lønmodtagerforhold eller en freelanceaftale.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Dansk Erhverv logo
København
Børsen
1217 København K
33 74 60 00
info@danskerhverv.dk
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted