Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fransk domstol fastslår ret til at kontakte advokat ved begyndelsen af et dawn raid

Kromann Reumert
16/05/2018
Fransk domstol fastslår ret til at kontakte advokat ved begyndelsen af et dawn raid
Den 10. april 2018 underkendte appelretten i Paris et uanmeldt kontrolbesøg foretaget hos den franske elektronikforhandler Darty tilbage i 2013. Da de franske konkurrencemyndigheder begyndte kontrolbesøget, blev Darty nægtet adgang til at kontakte sin advokat. Appeldomstolen fastslog, at dette var en overtrædelse af retten til forsvar.


Cour d'appel de Paris – dom af 10. april 2018 – Darty

I 2013 foretog de franske konkurrencemyndigheder et antal uanmeldte kontrolbesøg (såkaldte dawn raids) hos en række producenter, distributører og forhandlere af husholdningsapparater, herunder Electrolux, LG, Samsung og Darty.

Kontrolbesøgene blev foretaget på baggrund af en mistanke om ulovlig priskoordination. Ved kontrolbesøgenes igangsættelse blev både Samsung og Darty nægtet adgang til at kommunikere med eksterne rådgivere, herunder advokater, indtil de franske konkurrencemyndigheder havde forseglet de relevante dele af virksomhedernes lokaler. Ifølge konkurrencemyndighederne var disse foranstaltninger nødvendige for at sikre undersøgelsens effektivitet og forhindre, at bevismateriale blev bortskaffet.

Samsung anlagde herefter sag mod konkurrencemyndighederne med påstand om, at virksomhedens ret til forsvar var blevet krænket, fordi virksomheden blev nægtet advokatbistand. Samsung tabte i første omgang sagen for appelretten i Paris (Cour d'appel de Paris), men fik efterfølgende medhold ved den franske højesteret (Cour de Cassation). I henhold til fransk lovgivning har den, der udsættes for et kontrolbesøg, altid ret til at kontakte eksterne rådgivere, herunder advokater. Den franske højesteret fandt det uden betydning, at Samsung ikke havde lidt en konkret skade ved nægtelsen. På den baggrund valgte den franske højesteret at annullere kontrolundersøgelsen og beordre de beslaglagte dokumenter tilbageleveret.

Som følge af den franske højesterets afgørelse i Samsungs sag, anlagde Darty en tilsvarende sag. Det lykkedes Darty at få medhold ved appelretten i Paris. I tråd med den franske højesterets afgørelse i Samsungs sag, annullerede appelretten i Paris Dartys kontrolundersøgelse og beordrede de beslaglagte dokumenter og filer tilbageleveret. Appelretten fastslog herudover, at konkurrencemyndighederne var afskåret fra at anvende de pågældende dokumenter i deres videre undersøgelse af sagen.

Et dansk perspektiv
Sagen viser tydeligt, at virksomheder har ret til ekstern advokatbistand, hvis de udsættes for et dawn raid. Det er praksis, at myndighederne venter på, at de eksterne advokater ankommer, men det er ikke en pligt. De omtalte sager bekræfter dog, at adgangen til at kommunikere med sin eksterne advokat, også inden dennes ankomst, ikke kan begrænses.

Læs appelretten i Paris' afgørelse  (på fransk).



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Prisaftalens pris: Coop, Norgesgruppen og Rema pålagt milliardbøder for påstået brud på konkurrencereglerne
Prisaftalens pris: Coop, Norgesgruppen og Rema pålagt milliardbøder for påstået brud på konkurrencereglerne
10/09/2024
Konkurrenceret
Fusioner under nationale tærskelværdier kan (alligevel) ikke henvises til Kommissionen
Fusioner under nationale tærskelværdier kan (alligevel) ikke henvises til Kommissionen
12/09/2024
Konkurrenceret
Statsstøttens svar på "hønen eller ægget?": Kommer statsstøtte altid før forenelighed?
Statsstøttens svar på "hønen eller ægget?": Kommer statsstøtte altid før forenelighed?
13/09/2024
Konkurrenceret
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted