Fragtfører­ansvars­forsikring omfattede også bil leaset af koncernforbundet italiensk selskab

Under en landevejstransport fra Danmark til Tyskland opstod der brand i lastbilen, hvorved godset blev beskadiget. Transportøren indgik forlig med vareejeren, og rettede herefter kravet mod sin fragtføreransvarsforsikring.

Forsikringsselskabet afviste at dække skaden med henvisning til, at trækkeren ikke var ejet af transportøren, men derimod et koncernforbundet italiensk selskab. Sø- og Handelsretten fandt, at skaden var dækket, eftersom transportøren havde leaset trækkeren.

Sø- og Handelsrettens dom af 4. november 2014


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
Et dansk transportør (T) havde påtaget sig at transportere en vindmølle-nacelle med lastbil fra Danmark til Tyskland. Under transporten brød lastbilen i brand, og nacellen blev totalskadet. Efter skaden blev der indgået forlig mellem T og vareejeren om, at T skulle betale erstatning til vareejeren. Spørgsmålet var herefter, om T kunne kræve erstatningen betalt under sin fragtføreransvarsforsikring.

T var sammen med en række koncernforbundne selskaber medforsikret på en fragtfører- og speditøransvarsforsikring tegnet på sædvanlige vilkår i et dansk selskab (F). Blandt kredsen af koncernforbundne medforsikrede var et italiensk selskab (I), men dette selskab var kun medforsikret for speditøransvar.

Trækkeren tilhørte I, mens traileren tilhørte T. Trækkerens og trailerens registreringsnumre fremgik af fragtbrevet. T var anført som transportør, og fragtbrevet var underskrevet af en chauffør ansat ved T.

Efter skaden rettede T via en forsikringsmægler henvendelse til F, og orienterede om skaden. T oplyste i den forbindelse, at traileren tilhørte T, mens trækkeren tilhørte I. Det blev ikke oplyst, at trækkeren var leaset af T. Samtidig rettede en anden medarbejder fra T's forsikringsmægler henvendelse til F, og meddelte, at man ønskede policen udvidet til også at omfatte I på fragtføreransvarsdækningen.

F afviste skaden med henvisning til, at trækkeren var ejet af I, som ikke var omfattet af fragtføreransvarsdækningen. Herefter fremsendte T en leasingaftale vedrørende trækkeren, som angivelig var indgået mellem T og I nogen måneder forinden.

T gjorde gældende at have været både udførende og kontraherende transportør, og at der var tale om en dækningsberettiget skade under fragtføreransvarsforsikringen. Tilladelsen til at udføre transporten var udstedt til T. Trækkeren var anført på fragtbrevet. Chaufføren var ansat hos T, og T havde udstedt faktura for transporten. Den eneste tilknytning til det italienske selskab var, at dette selskab ejede trækkeren, men trækkeren var på skadestidspunktet leaset til T og dermed omfattet af begrebet "egne biler" i forsikringsaftalen, jf. afgrænsningen mellem dækningen under fragtfører-, henholdsvis speditøransvarsforsikringen.

F gjorde gældende, at det afgørende for dækningen var, om trækkeren kunne anses for at være omfattet af begrebet "egne biler" i forsikringsaftalen. Forsikringen omfattede ikke biler ejet af andre selskaber i koncernen, medmindre de var lejet. T havde bevisbyrden herfor, og den var ikke løftet. Der var kun udtaget speditøransvarsforsikring for I. Korrespondancen mellem parterne efter skaden tydede på, at trækkeren ikke var leaset af T på skadestidspunktet, og at dette også var T’s egen opfattelse. Oplysningen om leasingaftalen blev først givet efter, F havde afvist dækning. Fakturaerne vedrørende leasingaftalen blev også først udstedt mellem T og I efter skaden. T var heller ikke registreret som bruger af trækkeren i overensstemmelse med reglerne om godskørselstilladelser.


RETTENS VURDERING
Sø- og Handelsretten lagde til grund, at T var udførende transportør, eftersom T var anført på fragtbrevet og havde udstedt faktura for transporten. Spørgsmålet var herefter, om trækkeren var omfattet af "egne biler" i forsikringsaftalen.

Retten fandt det godtgjort, at der var indgået en leasingaftale mellem T og I, og at trækkeren på skadestidspunktet dermed var omfattet af T’s fragtføreransvarsforsikring. Korrespondancen mellem parterne efter skaden kunne ikke føre til andet resultat.

Retten udtalte, at det må anses for sædvanligt, at en koncerns materiel bliver brugt i det koncernselskab, hvor der for tiden er mest brug for det, og at der indgås interne koncernaftaler og regnskabsmæssige reguleringer. Det forhold, at fakturaer vedr. leasingaftalen først blev udstedt nogen tid efter skaden, kunne ikke tillægges betydning. Det kunne heller ikke tillægges betydning, at T ikke havde registreret sig forskriftsmæssigt som bruger af trækkeren.


HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Fragtføreransvarsforsikringen omfatter "egne biler", herunder egne, lejede og leasede biler. Sagen blev afgjort på baggrund af en bevisbedømmelse af, om forsikringstager havde lejet den pågældende trækker. Afgørende for sagen var, at der forelå en underskrevet leasingaftale. Afgørelsen viser, at der i en sådan situation stilles strenge krav til forsikringsselskabets bevis for, at skaden alligevel ikke er dækket. Retten mente ikke, at korrespondancen mellem parterne efter skaden var tilstrækkeligt til at løfte denne bevisbyrde. Heller ikke selvom der var tale om et forhold mellem koncernforbundne selskaber.

Dommen er anket til Østre Landsret.

---