Forvaltningsretlig grundsætning om afgørelsers virkningstidspunkt understreget af Højesteret

Afgørelse kunne ikke tillægges tilbagevirkende kraft til tidspunktet for en tidligere afgørelse. Afgørelserne havde samme indhold, men den første afgørelse var ugyldig på grund af en kompetencemangel. Det har Højesteret for nylig afgjort.


Den forvaltningsretlige grundsætning om, at afgørelser ikke kan have tilbagevirkende kraft, kunne ikke fraviges. Det er Højesterets afgørelse i en sag om ophør af retten til sygedagpenge.

Det var afgørende, at en tidligere afgørelse om ophør af sygedagpenge var ugyldig, fordi den var truffet af en privat aktør på vegne af kommunen – i strid med det forvaltningsretlige forbud mod delegation af myndighedskompetence til at træffe afgørelser.

Den senere indholdsmæssigt identiske afgørelse truffet af myndigheden uden delegation kunne ikke gives tilbagevirkende kraft til tidspunktet for den første ugyldige afgørelse. Dette uanset sygedagpengemodtagerens eventuelle forventninger om ikke at kunne modtage sygedagpenge fra tidspunktet for den første afgørelse.

Sagen kort
En kommune havde indgået en partnerskabsaftale med et vikarbureau. En medarbejder ansat i vikarbureauet traf i denne forbindelse afgørelse på kommunens vegne om ophør af en sygedagpengemodtagers ret til sygedagpenge.

Medarbejderens afgørelse blev efterfølgende erklæret ugyldig og hjemvist af Ankestyrelsen, fordi den havde en kompetencemangel. Vikarbureauet kunne nemlig ikke betragtes som ”en anden aktør” i henhold til sygedagpengeloven, og kommunen havde derfor ikke hjemmel til at delegere sin afgørelseskompetence til bureauet.

Cirka 10 måneder senere traf Beskæftigelsesankenævnet afgørelse om, at selvom den oprindelige afgørelse var ugyldig, var sygedagpengemodtageren ikke berettiget til dagpenge. Denne afgørelse havde tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Sygedagpengemodtageren havde således ikke haft ret til sygedagpenge fra dette tidligere tidspunkt.

Sygedagpengemodtageren påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen. Styrelsen fandt, at selvom en bebyrdende afgørelse normalt ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, burde sygedagpengemodtageren vide, at hun fra tidspunktet for den oprindelige afgørelse ikke var berettiget til sygedagpenge. Hun havde derfor ikke en berettiget forventning om fortsat udbetaling af sygedagpenge. Styrelsen kom dermed til samme resultat som nævnet.

Landsrettens og Højesterets afgørelser
Sagen blev derefter indbragt for domstolene, hvor den startede ved Østre Landsret.

Landsrettens flertal (to dommere) fandt ligesom nævnet og styrelsen, at selvom en bebyrdende  afgørelse normalt ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, kunne denne afgørelse godt. Dette skyldtes, at sygedagpengemodtageren ved den oprindelige afgørelse var blevet oplyst om både retsgrundlaget og de faktiske omstændigheder, der indgik i vurderingen af, om hun fortsat havde ret til sygedagpenge. Selvom afgørelsen var ugyldig, havde hun på denne baggrund ikke en berettiget forventning om fortsat at få udbetalt sygedagpenge. Ankestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.

I modsætning til landsrettens flertal fandt fem enige Højesteretsdommere ved en dom af 10. september 2015, at udgangspunktet om, at en afgørelse ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, ikke kunne fraviges.

Højesteret mente ikke, at den opfattelse, som den oprindelige, ugyldige afgørelse havde skabt hos sygedagpengemodtageren om hendes ret til sygedagpenge, var af betydning i vurderingen af den senere afgørelses tilbagevirkende kraft. En afgørelse, der var blevet ugyldig på grund af en kompetencemangel, kunne nemlig ikke tillægges tilbagevirkende kraft.

Bech-Bruuns kommentarer
Dommen illustrerer, at den forvaltningsretlige grundsætning, om at en afgørelse ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, er et meget stærkt princip.

Dommen illustrerer endvidere en kontant følgevirkning af at træffe en afgørelse i strid med de forvaltningsretlige delegationsregler: Selvom en afgørelse materielt er korrekt, kan myndigheden miste retten til at tilbagesøge pengekrav, hvis afgørelsen har været ulovligt delegeret.

---