Forslag til nye regler om ægtefællers formueforhold

Retsvirkningsudvalget foreslår i sin betænkning, at reglerne om deling af arv og gave i tilfælde af skilsmisse eller død skal ændres.

Retsvirksningslovsudvalget er nedsat for at undersøge, om nugældende regler om ægtefællers formueforhold bør ændres. Udvalget foreslår blandt andet, at reglerne om, hvordan ægtefæller skal dele arv og gaver i anledning af skilsmisse eller død skal ændres, så reglerne passer bedre til danskernes moderne familiemønstre.

Princip om ligedeling og testationsfrihed
Den danske lovgivning opererer med et grundbegreb, formuefællesskab, som betyder, at ægtefæller har hver sin formue, en bodel, og den enkelte formue (bodel) skal ved et skifte i anledning af skilsmisse eller død deles ligeligt mellem ægtefællerne, forudsat at den enkelte ægtefælle har mere formue end gæld. Hele ægtefællens formue skal som udgangspunkt deles, dvs. både det man ”bringer med ind” i ægteskabet og den formue, der opstår i løbet af ægteskabet.

I de nugældende regler består en vid mulighed for at begrænse ligedelingen ved et ægtefælleskifte: Ægtefællerne kan ved oprettelse af ægtepagt aftale, at arv og gave skal være særeje og til eksempel kan den ægtefællernes respektive forældre (eller andre) yde en gave med bestemmelse om særeje eller efterlade sig en arv, som iht. bestemmelser i et testamente skal være ægtefællens særeje.

Utilfredshed blandt danskerne med ligedelingsprincippet for arv og gave
Undersøgelser, som udvalget har foretaget viser, at 47 % af danskerne synes, at arv og gaver skal holdes uden for delingsordningen, og 19 % mener, at delingsordningen bør afhænge ægteskabets længde, mens kun 28 % går ind for ligedeling. I en undersøgelse foretaget af Danske Familieadvokater svarer 60 %, at arv og gaver bør holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, mens kun 33 % mener, at det bør deles lige.

Forslag om særeje for værdien af arv og gaver
Retsvirkningslovudvalget mener, at arv og gave i et vist omfang skal holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse, selv om ægtefællerne ikke selv har oprettet ægtepagt herom.

Et flertal af udvalget foreslår endvidere, at værdien af arven/gaven på tidspunktet for modtagelsen som udgangspunkt skal kunne holdes uden for delingen ved skilsmisse eller dødsfald i det omfang, arven/gavens værdi er i behold. Efter denne ordning indgår såvel værdistigninger som indtægter af arven/gaven i delingen ved separation eller skilsmisse, medmindre ægtefællerne opretter ægtepagt om andet. Ordningen skal gælde hvad enten arven/gaven udbetales til ægtefællen før eller under ægteskabet.

Herudover forslås det, at arvelader/gavegiver ikke skal kunne bestemme særeje for selve arven/gaven men kun for så vidt angår værdien af aktivet på tidspunktet for modtagelsen. Har en ægtefælle således til eksempel modtaget en arv i form af en fast ejendom med en friværdi på kr. 1.000.000, kan den pågældende arvelader kun bestemme at kr. 1.000.000 holdes uden for ligedelingen. Eventuelle senere værdistigninger skal således deles. Hvis ægtefællerne ønsker at holde hele ejendommen med evt. værdistigninger og indtægter uden for delingen, må dette ske ved oprettelse af en ægtepagt mellem ægtefællerne. Dette forslag er en indskrænkning af arvelader/gavegivers nugældende ret til at træffe bestemmelse om særeje.

Retsvirkningslovudvalget betænkning er endnu ikke udmøntet til et lovforslag og de beskrevne forslag til ændringer er derfor ikke trådt i kraft. DELACOUR følger det lovforberedende arbejde nøje og vil løbende orientere om lovændringerne i ægtefællers formueforhold.

---