Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Forskelsbehandling på arbejdspladsen – hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?

Forskelsbehandlingsloven beskytter dine medarbejdere imod forskelsbehandling, når du ansætter, afskediger, forflytter, forfremmer eller forhandler løn- og arbejdsvilkår med dem.

Udgivet af

Hvornår er der tale om forskelsbehandling?

Forskelsbehandlingsloven forbyder enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på arbejdspladsen. Dette indebærer, at en medarbejder ikke må behandles ringere, end andre ville i en tilsvarende situation, på grund af medarbejderens race, hudfarve, religion, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap, sociale og/eller etniske oprindelse.


Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling. Her vil man blandt andet kigge på om den pågældende ansættelse, afskedigelse, forflyttelse eller lignende er objektivt begrundet i et sagligt formål.


Det er slut med automatisk fratrædelse ved 70 år

Det betyder også, at det ikke længere er muligt at aftale automatisk fratrædelse ved det 70. år (eller senere), da dette strider imod reglerne om forskelsbehandling pga. alder.


Selvom muligheden for automatisk fratrædelse ophørte den 1. januar 2016, støder vi stadig jævnligt på sådanne bestemmelser i ansættelseskontrakter – selvom de er ulovlige.


Hvis du som arbejdsgiver afskediger en medarbejder med henvisning til den ugyldige bestemmelse, vil det være i strid med forskelsbehandlingsloven, og medarbejderen vil være berettiget til en godtgørelse på op til 12 måneders løn.


Så hvis dine medarbejderes ansættelseskontrakter indeholder en bestemmelse om fratrædelse ved 70 år, anbefaler vi, at der udarbejdes et tillæg til ansættelseskontrakten, hvoraf det fremgår, at vilkåret om automatisk opsigelse ikke længere er gældende. Dette sikrer, at ansættelseskontrakten opfylder kravene i ansættelsesbevisloven, og du undgår at skulle betale en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.


Vi gør samtidig opmærksom på, at det fortsat er muligt at aftale automatisk fratrædelse for medarbejdere, der fylder 18 år. Dette kræver, at arbejdspladsen er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler for unge under 18 år – f.eks. en lavere timeløn.


Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
24/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted