Forkert skatteretlig kvalifikation var ikke groft uagtsomt

Vi har for ikke længere siden henledt opmærksomheden på en sag (sagsnr. 21-0003238), hvori det var et tvistepunkt, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 var grundlag for en ekstraordinær ansættelse af klagerens momsansættelse, idet SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde fundet, at klageren – i skatte- og afgiftsmæssig henseende – var lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Nu er den sideløbende sag omhandlende samme skatteyders skatteansættelser blevet offentliggjort af Skattestyrelsen som SKM2022.404.LSR.

Igen i denne afgørelse, begrundede Landsskatteretten sin afgørelse med følgende:

”Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren i det konkrete tilfælde ikke anses for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved fejlagtigt at selvangive indkomsten, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Klageren ses i det konkrete tilfælde at have foretaget kvalifikationen efter bedste evne og har fulgt regelsættet for beskatning ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren ses således ikke mindst groft uagtsom at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten anser SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009-2011 for ugyldig.”

Opsamling

Som tidligere tilkendegivet er afgørelsen interessant i den sammenhæng, at Landsskatteretten fandt anledning til særligt at bemærke, at vurderingen af, om en skatte- eller afgiftsyder er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation.

Som det fremgår ovenfor, blev denne afgørelse offentliggjort af Skattestyrelsen, men det er langt fra alle afgørelser, som bliver dette. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de ikke-offentliggjorte sager ikke har betydning for andre konkrete sager.

Vil du vide mere om betydningen af ikke-offentliggjort praksis, så klik her og læse artiklen ”Betydningen af ikke-offentliggjort administrativ praksis og udsagn gengivet i Den juridiske vejledning” fra Fagligt indstik, der er udgivet af FDR, Foreningen for Danske Revisorer.