Mange virksomheder har medarbejdere med svingende arbejdstider. Det kan give udfordringer, når virksomheder skal beskrive arbejdstiden i ansættelseskontrakten. Det gjorde det i en ny sag, efter et teater havde beskrevet en lavere månedlig arbejdstid, end den arbejdstid en medarbejder faktisk havde. Østre Landsret var enig i, at fejlen udløste godtgørelse til medarbejderen.
Under en jobsamtale aftalte en påklæder, at hun ville arbejde 60 timer om måneden for et teater. Da hun fik sin ansættelseskontrakt omkring en måned efter, at hun begyndte at arbejde, blev hun derfor overrasket. Hendes arbejdstid var nemlig angivet til 45 timer om måneden.
Fordi hendes arbejdstid efter vagtplanen også var 60 timer om måneden, talte hun med resten af påklæderholdet om problemet. Holdet tog det op med virksomheden, som forklarede, at det var bedre at angive et lavere timetal, for at medarbejderne ikke skyldte timer til virksomheden sidst på måneden.
Medarbejderen var sideløbende med sit job som påklæder ved at tage en uddannelse og havde derfor i perioder eksamener. Selvom hun ikke havde et problem med at arbejde 60 timer månedligt, havde hun derfor et problem med, at ansættelseskontrakten havde et forkert timeantal. Det forhindrede hende nemlig i at planlægge sin tid og sit liv i øvrigt. Hun krævede herefter kompensation for, at hendes ansættelseskontrakt var forkert.
Virksomheden kunne uden problemer beskrive den rigtige arbejdstid
Når medarbejdere skal have en ansættelseskontrakt, skal der blandt andet være en beskrivelse af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Ellers lever ansættelseskontrakten ikke op til reglerne. Landsretten mente derfor heller ikke, at virksomheden levede op til reglerne, da virksomheden havde oplyst en forkert arbejdstid. Medarbejderen havde derfor ret til en godtgørelse.
Landsretten understregede, at det ville have været let for virksomheden bare at ændre ansættelseskontrakten til at reflektere, at medarbejderen faktisk arbejdede 60 timer om måneden. Samtidig fandt landsretten, at fejlen i ansættelseskontrakten havde skabt usikkerhed for hende om, hvilket omfang hendes arbejde for virksomheden havde. Der var ikke tale om en undskyldelig fejl fra virksomhedens side, siden hele påklædningsholdet havde forsøgt at få fejlen rettet.
IUNO mener
Sagen viser, at en fejl i medarbejderens ansættelseskontrakt som udgangspunkt vil medføre godtgørelse til medarbejderen. Virksomheder, der har medarbejdere med skiftende arbejdstid på grund af eksempelvis vagtplaner, bør derfor som klar hovedregel sikre, at ansættelseskontrakten reflekterer den faktiske arbejdstid.
IUNO anbefaler i den forbindelse generelt, at virksomheder er opmærksomme på løbende at opdatere medarbejdernes ansættelseskontrakter, eksempelvis via tillæg, når tingene ændrer sig, så de altid reflekterer de faktiske vilkår. Vi har tidligere skrevet om virksomheders ansvar for arbejdstid her.
[Østre Landsrets dom i sag BS-2159/2021-OLR af 23. november 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
