Forholdsregler ved benyttelse af MgO-plader

De i byggeriet ofte anvendte MgO-plader som vindspærre i danske byggerier er under mistanke for at være vandsugende. Læs her, hvorledes du skal forholde dig ved anvendelse af MgO-plader.

Hvad er problemet og hvor stort er det?

Der er i øjeblikket megen bevågenhed om anvendelsen af MgO-plader som vindspærre i danske byggerier.

Pladerne, der siden 2007 er anvendt i meget stort omfang under forskellige produktnavne, er under mistanke for at være vandsugende.

Mistanken går nærmere på, at pladerne optager fugt fra den omgivende luft, og at pladerne – når de er fugtmættede – ”sveder” fugten ud sammen med de salte, der er i pladerne. Dette kan naturligvis forårsage fugtskader (råd, svamp og korrosion) på tilgrænsende bygningsdele.

Foreløbige udmeldinger tyder på, at det ikke er alle MgO-plader, der har disse negative egenskaber, da pladernes kemiske sammensætning varierer fra produkt til produkt – og det kan næppe udelukkes, at kvaliteten også varierer fra leverance til leverance.

Hvordan bør man forholde sig?

Har man som bygherre konstateret fugtproblemer, herunder f.eks. varig fugt på sokkel og/eller murværk, fugtige gipsvægge, vand, der løber ned af vinduer/ruder, fugtig isolering i hulrum og/eller svampedannelser, bør man naturligvis altid reklamere over for rådgiver og/eller entreprenør hurtigst muligt, og samtidig kontakte en byggetekniker for at få klarlagt årsagerne nærmere. Endvidere bør man som bygherre meddele sine aftaleparter og evt. garantiselskaber, at sikkerheder ikke kan nedskrives på grund af fugtproblemer/mangler.

Er der ingen tegn på skader, men er man vidende om, at der er anvendt MgO-plader i en ejendom, kan man med fordel kontakte en byggetekniker for at få undersøgt, om de plader, der er blevet anvendt, suger fugt eller ej.

Som bygherre skal man være opmærksom på, at der i entrepriseforhold typisk gælder en frist på 5 år for at reklamere over mangler. Reklameres der senere, er der som altovervejende hovedregel ikke grundlag for noget krav.

Da størstedelen af MgO-pladerne i danske byggerier er anvendt fra 2010 og frem, er der således særlig anledning til straks at få igangsat nærmere undersøgelser og eventuelt få reklameret over for relevante parter hurtigst muligt.

Har man som entreprenør anvendt MgO-plader, er der grund til at være opmærksom på straks at videreføre evt. reklamationer fra en bygherre til egne leverandører/ underentreprenører og give meddelelse til disse og evt. garantiselskaber om, at sikkerheder ikke kan nedskrives på grund af mangler ved pladerne. Også her gælder der i entrepriseforhold normalt en 5 års frist og for sen reklamation kan udelukke muligheden for at videreføre krav.

Rådgivere, der bliver mødt med krav fra bygherrer, bør straks foretage anmeldelse til det relevante ansvarsforsikringsselskab.

Det kan også være relevant – både for bygherre og den entreprenør, der har leveret pladerne – at overveje, om der er basis for et produktansvar og i givet fald, om kravet skal/kan rettes mod producenten og/eller mellemhandleren.

Under alle omstændigheder gælder det efter vores opfattelse om at være hurtigt ude med at afklare, om der et problem og om derefter straks at få reklameret overfor relevante parter og/eller foretage anmeldelse af et muligt krav til et forsikringsselskab.

De juridiske udfordringer med at placere et ansvar (eller komme igennem med krav på andet grundlag) for uegnede materialer i byggeriet kan være store. Om der er tale om en mangel, vil konkret bero på parternes aftale og på beskaffenheden af de anvendte plader.

---