Fondsbestyrelsens vederlag

Bestyrelsens fastsættelse af sit eget vederlag er underlagt en række regler og en øget kontrol, som det er vigtigt for bestyrelsesmedlemmerne at kende til.

DELACOUR bringer op til sommerferien 2017 en artikelserie under overskriften: ”Fonde – fondsbestyrelsens arbejde og ansvar”. Artikelserien sætter fokus på fondsbestyrelsens arbejde i de mindre erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder særligt de regler, der fastsætter og begrænser fondsbestyrelsens arbejde og ansvar. Du kan læse tidligere, relaterede artikler her.


Artikel 5: Fondsbestyrelsens vederlag

I denne artikel gennemgår vi retningslinjerne for, hvilket vederlag bestyrelsesmedlemmer i en fond må modtage.

Bestyrelsens vederlag er reguleret i lovgivningen, og her fremgår det at vederlaget til bestyrelsesmedlemmer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Vederlaget skal desuden være forsvarligt med hensyn til fondens økonomiske situation. Som det fremgår, er der tale om nogen generelle kriterier, der i sig selv ikke giver meget vejledning til, hvordan vederlaget konkret skal fastsættes.

Generelt skal der foretages en vurdering af, hvilket tidsforbrug der kræves af bestyrelsesmedlemmerne. Der er også stor forskel på at være bestyrelsesmedlem i en stor fond og i en lille fond. Det er derfor et vigtigt parameter ved fastsættelsen af vederlaget, hvilket ansvar der er forbundet med bestyrelsesarbejdet, ligesom graden af kompleksitet i bestyrelsesarbejdet spiller en vigtig rolle.

Det kan nogle gange kræve en særlig ekspertviden at være bestyrelsesmedlem i en fond. Vedtægterne kan også fastsætte, at kun personer med visse forudsætninger – eksempelvis en bestemt uddannelse, en bestemt faggruppe eller lignende – kan sidde i bestyrelsen. I de tilfælde kan det virke logisk, at de pågældende personer modtager et bestyrelseshonorar, der beregnes på baggrund af eksempelvis faggruppens normale timetakst ganget op med antallet af timer anvendt på bestyrelsesarbejdet. I praksis accepteres en sådan fremgangsmåde dog som udgangspunkt ikke, og vederlaget vil i de tilfælde typisk blive nedsat af fondsmyndigheden.


Fondsmyndighedens tilsyn

Når fondsmyndigheden fører tilsyn med bestyrelsens vederlag, er der en tendens til, at vederlaget sættes lavere end ved tilsvarende bestyrelsesarbejde i en virksomhed. Det gælder særligt for de ikke-erhvervsdrivende fonde og skyldes en traditionel tankegang; historisk har det lidt haft karakter af almenvelgørende arbejde at sidde i en fondsbestyrelse. Ud fra den tankegang har bestyrelsesarbejdet været velgørenhedsarbejde, som man ikke modtog noget væsentligt vederlag for.

Fondsmyndighedens tilsyn med bestyrelsens vederlag foregår som regel i forbindelse med, at fondsmyndigheden årligt udtager en vis andel af fondene til en gennemgang af lovligheden af fondens dispositioner mv. Fondsmyndigheden har mulighed for at nedsætte bestyrelsens honorar og eventuelt kræve tilbagebetaling af for høje honorarer.


Typisk faldgrube

Bestyrelsens fastsættelse af et for højt bestyrelsesvederlag eller generelt for høje administrationsomkostninger er en typisk faldgrubbe i en række fonde. Generelt bliver det betragtet som en grov fejl, da der jo reelt er tale om, at bestyrelsen egenhændigt tager penge fra fonden og fra fondens formål til sig selv i strid med fondsmyndighedens opfattelse af, hvad der er i fondens interesse.

Det er vigtigt at huske på, at alt hvad et bestyrelsesmedlem modtager fra fonden skal medregnes som vederlag og indgår i vurderingen af, om et vederlag er rimeligt. Hvis et bestyrelsesmedlem eksempelvis modtager avis, computer eller større ting fra fonden, indgår det i beregningen af vederlaget.

I næste artikel sætter vi fokus på, hvordan fondsmyndigheden foretager deres kontrol med fondene, fondenes bestyrelse og dermed også med bestyrelsens vederlag. Vi vil i den forbindelse også komme ind på fondsmyndighedens reaktionsmuligheder, når fondsmyndigheden vurderer, at bestyrelsen har fået et for højt vederlag.

 

 

---