Afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen illustrerer en række forhold, der er vigtige at iagttage for medlemmer af bestyrelsen i fonde for at undgå erstatningsansvar og udtalelse af kritik.
Erhvervsstyrelsen har for nyligt truffet afgørelse om erstatningsansvar og udtalelse af kritik af bestyrelsesmedlemmer i Fonden Wonderful Copenhagen i forbindelse med, at fonden finansierede afholdelse af Eurovision Song Contest 2014 i København. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet og for domstolene, og afgørelsen er derfor ikke endelig. Afgørelsen kan læses her
Selvom afgørelsen omhandler de konkrete dispositioner og det konkrete forløb, er afgørelsen på en række punkter illustrerende for, hvordan man som bestyrelsesmedlem i en fond er underlagt en række strenge krav i lovgivningen. Der gælder forskellige regelsæt afhængigt af, om fonden er en erhvervsdrivende fond eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Retningslinjerne, der gennemgås nedenfor, er dog hovedsageligt de samme for begge typer af fonde.
Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser
Som medlem af bestyrelsen i en fond skal man alene varetage fondens formål og interesser. Et bestyrelsesmedlem skal derfor være uafhængig af andre udefrakommende interesser. I praksis er en lang række bestyrelsesmedlemmer udpeget af foreninger, selskaber eller politiske organer. Kravet til uafhængighed gælder også disse bestyrelsesmedlemmer.
Et bestyrelsesmedlem kan derfor være underlagt et naturligt pres fra den, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet. Der kan eksempelvis være tale om, at bestyrelsesmedlemmet ”pålægges” at afgive sin stemme i overensstemmelse med interesserne for den, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet.
Både lovgivningen og afgørelsen om Fonden Wonderful Copenhagen er dog meget klar. Bestyrelsesmedlemmer må kun varetage fondens interesser. Kravet gælder uden undtagelser, og det gælder også for politiske udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Ekstraordinære dispositioner skal forelægges fondsmyndigheden
Bestyrelsen kan ikke alene træffe alle afgørelser om fondens anliggender. Fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen) skal godkende visse ekstraordinære dispositioner. Det kan eksempelvis være dispositioner, der kan medføre risiko for, at fondens vedtægt overtrædes. Også dispositioner der medfører, at fondens formue udsættes for væsentlige økonomiske risici, kan medføre, at bestyrelsen skal indhente fondsmyndighedens godkendelse, inden dispositionen kan foretages.
I afgørelsen om Fonden Wonderful Copenhagen udtalte fondsmyndigheden, at bestyrelsen havde handlet i strid med forpligtelsen til at indhente fondsmyndighedens samtykke, ved at bestyrelsen havde truffet afgørelse om at dække et underskud opstået i fondens datterselskab, uden forinden at have indhentet fondsmyndighedens samtykke.
Økonomiske bistand skal harmonere med fondens formål
Fonden Wonderful Copenhagens beslutning om at dække et underskud opstået i fondens datterselskab var desuden i strid med fondens formål ifølge fondsmyndigheden. Selvom det var i overensstemmelse med fondens formål, at arrangementet blev afholdt, burde bestyrelsen ikke have brugt fondens midler til at dække datterselskabets underskud efter, at arrangementet var afholdt. På det tidspunkt var det ikke længere i fondens interesse at betale kreditorerne i datterselskabet.
Afgørelsen illustrerer derfor også, at en fond ikke blot ukritisk kan yde økonomiske bistand til sine datterselskaber. Den økonomiske bistand skal i hvert enkelt tilfælde være i fondens interesse og i overensstemmelse med fondens formål, uanset om den manglende økonomiske bistand måtte medføre datterselskabets konkurs.
Fondsbestyrelsens forpligtelser
Bestyrelsen har ansvaret for at lede fonden i overensstemmelse med fondens formål og interesser. Det medfører også, at bestyrelsesmedlemmer har en forpligtelse til at deltage aktivt i ledelsen af fonden og til at reagere, hvis de opdager – eller burde opdage – forhold, der strider mod fondens interesser.
Bestyrelsesformanden har en særlig forpligtelse til at sikre en forsvarlig beslutningsproces i bestyrelsen og til at sikre et forsvarligt beslutningsgrundlag. De menige bestyrelsesmedlemmer kan ikke uden videre bare forlade sig på de oplysninger, som de modtager fra bestyrelsesformanden eller andre. Der består en pligt til at forholde sig kritisk og aktivt til de modtagne oplysninger.
I afgørelsen om Fonden Wonderful Copenhagen udtalte fondsmyndigheden kritik af de menige bestyrelsesmedlemmer, fordi de menige bestyrelsesmedlememr ikke havde påtalt, at bestyrelsesformanden foretog dispositioner, der var i direkte strid med bestyrelsens beslutninger.
Konsekvenser af overtrædelse af forpligtelserne
Hvis man som bestyrelsesmedlem i en fond ikke overholder sine forpligtelser, og fonden lider et tab som følge heraf, kan man ifalde personligt erstatningsansvar for fondens tab. Det er desuden muligt at blive pålagt en bøde, og fondsmyndigheden kan som en mindre alvorlig sanktion udtale kritik af bestyrelsesmedlemmets adfærd.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan være tale om personligt erstatningsansvar og betydelige beløb, hvis man ikke overholder sine forpligtelser som bestyrelsesmedlem. Hvis der opstår tvivl om, hvordan man som bestyrelsesmedlem skal agere for at overholde sine forpligtelser, er det derfor en god idé at søge juridisk rådgivning, ligesom en bestyrelsesansvarsforsikring bør overvejes.
I afgørelsen om Fonden Wonderful Copenhagen er det fondsmyndighedens opfattelse, at bestyrelsesformanden er personligt erstatningsansvarligt overfor fonden for et foreløbigt beløb på 21 mio. kr., formentligt stigende til i alt 49 mio. kr. over de næste 4 år.
