Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Fogedretten skulle inddrage et efterfølgende påkrav

Landsretten fandt, at fogedretten skulle inddrage et efterfølgende påkrav, selv om det først var sendt til fogedretten efter udløbet af fristen for at komme med bemærkninger til det første påkrav.

Udgivet af

Udlejer indleverede en anmodning til fogedretten om udsættelse af en lejer, som følge af denne manglende betaling af husleje. 


Det fremgår af sagens oplysninger, at der blev sendt et påkrav den 12. maj 2023 med et skyldigt beløb på 15.956,17 kroner.


Fogedretten sendte brev til rekvirenten, hvoraf det fremgik, at det var fogedrettens umiddelbare vurdering, at påkravet ikke havde den nødvendige klarhed for at kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet. Dette var dels fordi der i den samlede opgørelse af det skyldige beløb var fratrukket 3.400,98 kroner. i kravets opgørelse i lejerkontokortet, hvilket lejer ikke kunne se i påkravet, og dels fordi der var uoverensstemmelse mellem beløbet i påkravet og beløbet i lejerkontokortet.


Fogedretten fastsatte en frist til den 21. august 2023 for udlejer til at komme med bemærkninger. 


Udlejer oplyste i mail til fogedretten den 10. august, at der var sket en fejl i forbindelse med opgørelsen i påkravet, og at udlejer samme dag havde sendt et nyt påkrav til lejer. 


Lejer betalte heller ikke i henhold til det nye påkrav. 


Den 31. august sendte udlejer derfor den nye påkravsskrivelse og ophævelsesskrivelse til fogedretten med anmodning om, at sagen på denne baggrund skulle fremmes. 


Fogedretten fandt, at den nye påkravs- og ophævelsesskrivelse ikke kunne danne grundlag for lejemålets ophævelse og lejerens udsættelse, da der var tale om et nyt påkrav. 


Fogedretten var dermed af den holdning, at udlejeren i stedet måtte indlevere en ny begæring om udsættelse af lejemålet til fogedretten på baggrund af den nye påkravs- og ophævelsesskrivelse. 


Udlejer kærede kendelse til Vestre Landsret. 


Landsretten fandt med dissens (2-1), at fogedretten ikke kunne nægte at inddrage den nye påkravs- og ophævelsesskrivelse. 


Landsretten ophævede dermed fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved fogedretten. 


Dommen er optrykt i UfR 2024.311 V. 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Tilslutningsbidrag for spildevand
Tilslutningsbidrag for spildevand
06/07/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted