Fiskeskib frifundet for påsejling af skib, der lå til kaj. Gearproducent pålagt det fulde ansvar.

En fejl i reduktionsgearet betød, at et fiskeskib (F) påsejlede et skib (S), der lå til kaj. I den efterfølgende retssag ved byretten gjorde S gældende, at F var erstatningsansvarlig for skaderne på S, idet S mente, dels at styrmanden på F havde begået manøvrefejl, og dels at F burde have foretaget undersøgelser af gearkassen, der kunne have afdækket fejlen. Byretten gav ikke S medhold i nogle af disse synspunkter og frifandt F.

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
I forbindelse med et havneanløb påsejlede fiskeskibet (F) et andet skib (S), der lå fortøjet i den pågældende havn. Påsejlingen skete i forbindelse med, at F skulle foretage en manøvre i havnen. Under manøvren svigtede bakfunktionen, og skibet fortsatte i stedet sin kurs fremad. Da styrmanden på F – efter at have forsøgt at manøvrere fra en anden pult i styrehuset – konstaterede, at F ikke kunne standses, aktiverede han nødstoppet. Det kunne dog ikke forhindre, at F fortsatte sin kurs fremad og sejlede ind i S. Gearet var blevet produceret og installeret i F få måneder inden påsejlingen og havde i den forbindelse gennemgået en række tests. Disse tests havde ikke afsløret nogen fejl.

Efterfølgende lagde rederiet for S sag an mod både rederiet for F, producenten af gearet (P) og montøren af gearet (M) med påstand om erstatning for skaderne på S. Under retssagen blev der afholdt syn og skøn, som konstaterede, at svigtet på bakfunktionen skyldtes en skjult fejl i gearkassen i form af et fejlfabrikeret hydraulikrør.

Domstolspraksis viser, at rederen har et særdeles strengt ansvar for påsejlinger, der skyldes tekniske svigt som følge af fejl i styresystemerne. Således har Højesteret tidligere pålagt rederen erstatningsansvar, hvis rederen har undladt at foretage tekniske undersøgelser for at afdække eventuelle fejl, eller hvis styrmanden i den konkrete situation kunne have bragt skibet til standsning eller på anden måde kunne have mindsket skaderne.

Til støtte for sin erstatningspåstand mod F gjorde S netop gældende, at styrmanden på F kunne og burde have foretaget yderligere fartreduktion, og at dette udgjorde en manøvrefejl. Herudover blev det gjort gældende, at rederiet burde have undersøgt gearkassen i forbindelse med, at den blev installeret i F, så fejlen var blevet opdaget.

RETTENS VURDERING
Byretten frifandt F for både manøvrefejl samt forsømmelse af undersøgelsespligten. Byretten fandt, at styrmanden ikke havde udvist nogen fejl, og at det efter de konkrete omstændigheder ikke kunne bebrejdes rederiet, at man ikke havde opdaget fejlen på gearet eller foretaget tekniske undersøgelser, der kunne have afsløret fejlen. Byretten fandt heller ikke, at M havde udvist fejl i forbindelse med installeringen af gearet. P blev derfor pålagt det fulde ansvar for skaderne.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen viser, at rederens ansvar ved påsejlinger, der skyldes tekniske svigt, forudsætter, at der konkret er noget at bebrejde rederen eller rederens folk.

Dommen fastslår for det første, at ansvar for påsejlinger, der skyldes tekniske fejl, ikke er en hæftelse for værfters, montørers og installatørers fejl og forsømmelser. For det andet fastslår dommen, at der er en grænse for, hvor strenge krav der stilles til rederens undersøgelsespligt, når skibet får leveret og installeret nyt materiel fra en professionel tredjepart. For det tredje viser dommen, at styrmanden har et vist råderum til at handle efter instinkt, når en nødsituation opstår som følge af et teknisk svigt, så længe handlingerne udgør rimelige foranstaltninger for at undgå påsejling.

Kromann Reumert repræsenterede rederiet for F under sagen.

---