I de senere år er det blevet tiltagende populært for virksomheder, navnlig start-ups og IT-virksomheder, at rejse kapital ved udstedelse af kryptovaluta (coins eller tokens). Kapitalrejsningen gennemføres ofte som en initial coin offering (ICO), hvor virksomheden på en digital platform udbyder coins eller tokens til offentligheden. Modellen er således en hybrid mellem digital crowdfunding og de mere traditionelle udbud til offentligheden (initial public offerings, IPOs).
I takt med kryptovalutaens stigende popularitet som finansieringsform har der dog, særligt i politiske kredse, været udtrykt bekymring for, om den manglende regulering af kryptovalutamarkedet udgør en trussel mod forbrugerbeskyttelsen. Kernen i problemstillingen er, at investering i kryptovaluta som udgangspunkt ikke kan sidestilles med investering i almindelige værdipapirer, hvorfor de omfattende investorbeskyttelsesregler, der skal iagttages ved udbud og handel med de finansielle instrumenter, ikke gælder for udbud og handel med kryptovaluta.
Finanstilsynet har dog været af den holdning, at i det omfang den konkrete coin eller token, der udbydes via ICO’en, kan siges at have fællestræk med traditionelle værdipapirer, såsom aktier, vil investorbeskyttelsesreglerne desuagtet finde anvendelse.
Den 3. oktober 2018 har Finanstilsynet for første gang vurderet en konkret ICO med henblik på at fastslå, om den pågældende ICO var omfattet af prospektreglerne, samt hvorvidt den udbudte token var omfattet af e-pengereglerne.
I henhold til reglerne i kapitalmarkedsloven (tidligere værdipapirhandelsloven) er udbydere af ”omsættelige værdipapirer” (f.eks. aktier) forpligtet til at udarbejde og offentliggøre et prospekt i forbindelse med, at sådanne værdipapirer udbydes til offentligheden. Spørgsmålet var herefter, om en token, som en virksomhed havde udbudt via en ICO, i det konkrete tilfælde kunne sidestilles med et omsætteligt værdipapir.
Finanstilsynet fandt, at dette ikke var tilfældet, idet den pågældende token ikke gav ejeren økonomiske eller beslutningsmæssige rettigheder over selskabet eller selskabets indtjening. Tilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at tokenen ikke kunne sidestilles med f.eks. en aktie, idet aktien jo netop giver ejeren sådanne rettigheder, herunder ret til at stemme på selskabets generalforsamling og ret til en forholdsmæssig del af selskabets formue.
Modsætningsvist kan det derfor sluttes, at hvis der til den pågældende token havde været tilknyttet sådanne økonomiske og beslutningsmæssige rettigheder, ville virksomheden formentlig have været forpligtet til at udarbejde et prospekt i forbindelse med ICO’ens gennemførelse.
Finanstilsynet vurderede herefter, om den pågældende token kunne sidestilles med elektroniske penge (e-penge). E-penge er i lov om betalingstjenester defineret som ”elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge”. Typiske eksempler på e-penge omfatter gavekort, forudbetalte kort og køb af billetter til offentlig transport (f.eks. et buskort).
Tilsynet fandt ikke, at det pågældende token var ”e-penge” i denne forstand, da tokenen ikke repræsenterede en underliggende fordring (som det f.eks. altså er tilfældet med et gavekort, hvor et forudbetalt pengebeløb skaber et krav mod udstedervirksomheden). Det pågældende token kunne derimod umiddelbart anvendes som betaling på virksomhedens platforme, og var derfor at anse som et egentligt betalingsmiddel. Virksomheden skulle derfor ikke have tilladelse som udsteder af elektroniske penge.
Finanstilsynets tilkendegivelser i sagen giver nogle værdifulde retningslinjer for de virksomheder, der overvejer ICOs som finansieringsform. Særligt udarbejdelse af et prospekt kan være både en tidskrævende og bekostelig affære, ligesom risikoen for (uforvarende) at komme til at gennemføre ICOs uden iagttagelse af prospektpligten sanktioneres med bøder. Det er derfor vigtigt, at virksomheder, der har planer om at gennemføre en ICO, nøje overvejer, hvordan udbuddet tilrettelægges samt hvilke rettigheder, der skal tillægges ejerne af de udbudte tokens.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
