FIDIC White Book: Hvorfor er valg af baggrundsret vigtigt?

Hvad er FIDIC White Book?

FIDIC står for Federation International des Ingenieurs-Conseils, som siden 1957 har udgivet internationale standardkontrakter til brug for især bygge- og anlægsprojekter. FIDIC-kontrakterne er nogle af de mest anvendte standardkontrakter inden for entrepriseret på internationalt plan.

FWB er en "Model Services Agreement" og består af dels generelle klausuler (General Conditions - "GC"), dels af særlige klausuler (Particular Conditions - "PC"). Det fremgår af forordet til FWB, at tanken fra forfatternes side var, at GC er bestemmelser, som hensigtsmæssigt finder anvendelse i stort set alle kontrakter, mens PC derimod er bestemmelser omkring forhold, der skal reguleres fra gang til gang.

Hvorfor er valg af baggrundsret vigtigt?

Hvis du og din virksomhed vil bruge FWB, som er et internationalt anvendt regelsæt, er det vigtigt, at du definerer baggrundsretten. Det vil sige, at du definerer det lovvalg, man skal falde tilbage på, hvis FWB-standardkontrakten ikke regulerer et forhold tilstrækkeligt.

Det er værd at bemærke, at hvis du vælger en anden baggrundsret end dansk, er det vores anbefaling, at du inddrager en lokal advokat fra det land, hvis baggrundsret skal anvendes. Herved opnår din virksomhed og de involverede parter under FWB den rigtige forståelse af begreberne. Det gælder blandt andet forældelsesreglerne i de forskellige jurisdiktioner, som er et område, der kan have stor betydning. Der er dermed jurisdiktioner, hvor forældelsesreglerne i relation til mangler er gunstigere for bygherren end i Danmark.

Forskelle i fortolkningen af begreberne i de enkelte klausuler

FWB er primært et aftaleinstrument. Det betyder eksempelvis, at domstolene under deres fortolkning af parternes aftale skal anvende nationale fortolkningsregler på forståelsen af FWB og kontrakten i øvrigt. 

Eksempel på udfordringen ved at bruge nationale fortolkningsregler 

Et eksempel, der illustrerer problematikken, er brugen af begrebet "good faith" i FWB, GC pkt. 1.16. Bestemmelsen kan umiddelbart lyde ret simpel og uproblematisk. Den fastslår nemlig, at de involverede parter i en FWB-kontrakt skal handle i god tro og med gensidig tillid. 

Problematikken opstår, hvis I indgår en FIDIC-kontrakt, hvor baggrundsretten er underlagt common-law som for eksempel England, USA og Canada, da de ikke har tradition for at operere med "good faith" i juridiske sammenhænge. Det kan derfor i kontrakter, hvor lovvalget for eksempel er engelsk ret, være en god idé at få undersøgt, hvad der under engelsk ret forstås ved god tro, og hvordan deres judicielle myndigheder anvender begrebet. Du og en common law-land kontraktpart kan således godt være enige om, at I skal handle i god tro, men I skal være opmærksomme på, at indholdet af begrebet i praksis kan afvige fra land til land. 

Tilsvarende gælder, hvis engelsk bliver valgt som "Ruling language of Agreement". Vælges eksempelvis amerikansk-engelsk som herskende sprog, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt ordlyden efter FIDIC-kontrakten skal fortolkes amerikansk-juridisk. Det vil eksempelvis indebære, at et ord som "damages" så også vil indeholde "punitive damages" og tillade "competing claims" (konkurrerende krav). Det er derfor også i forhold til kontraktens sprogvalg vigtigt, at baggrundsretten er klart defineret.

Står du overfor at indgå en FIDIC-kontrakt under common-law, har vi hos Kromann Reumert common-law kvalificerede advokater, som kan hjælpe. Ræk endelig ud til os. 

De nævnte eksempler illustrerer vigtigheden af at have helt styr på baggrundsretten. Kun på den måde vil I kunne mindske sandsynligheden for fortolkningsproblematikker, der i værste fald kan medføre betydelige økonomiske konsekvenser for den ene part. 

Vores anbefaling til valg af baggrundsret ved aftale på FIDIC-vilkår

Vi anbefaler, at du ved indgåelsen af en en aftale på FIDIC-vilkår får undersøgt, hvilke muligheder og begrænsninger der gør sig gældende i forbindelse med den valgte baggrundsret i forhold til den ret, du kender. 

Derudover skal du gøre dig klart, hvordan du og de forskellige aftaleparter fortolker anvendelsen af de forskellige begreber. Hvordan fortolker I for eksempel "good faith" eller "reckless default, fraud, fradulent misrepresentation or reckless misconduct"? På den måde skal du forsøge at få fastlagt klare linjer i kontrakten, der - set fra en dansk kontekst - mindsker risikoen for både fortolkningsvanskeligheder og uønskede fortolkningsudfald.