Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Europa-Kommissionen udgiver endelige konklusioner om e-handel

Kromann Reumert
15/06/2017
Europa-Kommissionen udgiver endelige konklusioner om e-handel
EU-Kommissionen har afsluttet deres undersøgelse af e-handelssektoren, og en af de væsentligste konklusioner er, at der ikke er behov for førtidig revision af gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler. På baggrund af rapporten vil Kommissionen arbejde for at målrette håndhævelsen og ensrette anvendelsen af EU's konkurrenceregler.

Europa-Kommissionens rapport af 10. maj 2017 om undersøgelse af e-handelssektoren
Af advokat Jeanne Bønsdorff


Baggrund


Undersøgelsen af e-handelssektoren har været en del af EU's strategi for et digitalt indre marked. Rapportens fokus er på de konkurrenceretlige udfordringer ved online-salg af forbrugsvarer såvel som salg af digitalt indhold.


Rapportens konklusioner 


Rapporten konkluderer, at stigningen i e-handel har medført fire tendenser for salg af forbrugsvarer. De fire markedstendenser er:

  • Der er større prisgennemsigtighed

  • Priskonkurrencen er øget

  • Detailhandlere overvåger i stigende grad konkurrenters priser, herunder ved hjælp af automatisk software

  • Onlinemarkedspladser (såsom Amazon og eBay) har lettet detailhandleres adgang til kunderne.


Rapporten konstaterer, at producenterne som konsekvens af disse tendenser i stigende grad sælger deres produkter online direkte til kunderne i konkurrence med egne distributører og i øvrigt anvender selektive distributionssystemer eller andre vertikale begrænsninger.
Sektorundersøgelsen konkluderer, at der ikke er behov for at foreslå en generel ændring af Kommissionens tilgang til selektiv distribution. Gruppefritagelsesforordningen fortsætter derfor uændret, indtil den udløber i maj 2022.

Præcisering af EU-reglerne om differentiering af engrosprisen for salg online eller i fysisk butik
På baggrund af indkomne høringssvar præciserer rapporten, at det er en sædvanlig – og dermed lovlig – proces at opkræve forskellige engrospriser af forskellige detailhandlere. Derimod anses det for at være en alvorlig konkurrencebegrænsning at opkræve forskellige engrospriser af en bestemt detailhandler afhængigt af, om produkterne skal sælges online eller i en fysisk butik.

Begrænsning af salg via onlinemarkedspladser er ikke generelt konkurrencebegrænsende
Mange producenter ønsker at afskære forhandleres mulighed for at sælge produkter på en såkaldt onlinemarkedsplads (som eksempelvis Amazon eller eBay). I relation til dette konkluderer sektorundersøgelsen, at absolutte forbud mod salg via markedspladser umiddelbart ikke bør anses for at være en alvorlig begrænsning i henhold til gruppefritagelsen for vertikale aftaler. Dog har Kommissionen eller nationale konkurrencemyndigheder fortsat mulighed for at skride ind over for sådanne forbud, hvis det er begrundet i markedssituationen.

Spørgsmålet om, hvorvidt forbud mod anvendelse af tredjemandsplatforme er foreneligt med konkurrencereglerne, verserer i øjeblikket for EU-Domstolen i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse i sagen C-230/16, Coty Germany. Endelig afklaring af retstilstanden for sådanne salgsbegrænsninger afventer derfor EU-Domstolens stillingtagen.


Kommissionens videre arbejde


På baggrund af sektorundersøgelsen vil Kommissionen arbejde for en ensrettet anvendelse af EU's konkurrenceregler på de forskellige konkurrenceretlige udfordringer, som aktørernes adfærd medfører på markedet for e-handel samt målrette håndhævelsen heraf.

Læs Europa-Kommissionens rapport - her

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
28/11/2024
Konkurrenceret
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
02/12/2024
Konkurrenceret
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
06/12/2024
Konkurrenceret, Skatte- og afgiftsret
Højesteret:  Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
Højesteret: Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
06/12/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted