Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-tilsagns­systemet stilles på spidsen

Kromann Reumert
01/12/2017
EU-tilsagns­systemet stilles på spidsen
Den 23. november 2017 afsagde EU-Domstolen dom i en præjudiciel sag om fortolkningen af reglen om ensartet anvendelse af EU-konkurrenceretten i henhold til forordningen om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Af advokatfuldmægtig Thorbjörg Asta Leifsdottir

Ifølge forordningens artikel 9, stk. 1, kan Kommissionen afslutte overtrædelsessager med bindende tilsagn uden at afgøre, om virksomhedernes adfærd udgjorde overtrædelse af konkurrenceregler. Spørgsmålet var, om nationale domstole kan fastslå en overtrædelse af EU-konkurrenceretten i sager, som Kommissionen tidligere har lukket med tilsagn efter artikel 9.

Sagen handlede om samspillet mellem artikel 9, stk. 1 og artikel 16, stk.1 i forordning nr. 1/2003. Når virksomheder afgiver tilsagn for at undgå, at Kommissionen går videre og fastslår, at de har overtrådt konkurrencereglerne, kan Kommissionen gøre tilsagnet bindende og lukke sagen. Det sker, uden at Kommissionen endeligt afgør, om virksomhederne har overtrådt konkurrencereglerne.

I sagen havde Spaniens øverste domstol, Tribunal Supremo, anmodet EU-domstolen om at besvare, hvordan artikel 16, stk. 1. i forordningen skal fortolkes i en sådan situation. Spørgsmålet var, om Kommissionens afslutning af en sag vedrørende samme aftaler med tilsagn med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 1 betød, at nationale myndigheder og domstole var afskåret fra at tage samme sag op.


EU-Domstolens resultat og begrundelse


EU-Domstolen svarede, at virksomheder ikke kan forvente, at nationale domstole undlader at foretage en selvstændig undersøgelse af virksomhedernes aftaler og eventuelt vurderer, at aftalerne udgør en overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i TEUF artikel 101. Derfor er virksomhedernes adfærd på markedet ikke nødvendigvis lovliggjort under national ret, selvom Kommissionen beslutter at afslutte sin sag med bindende tilsagn.

Virksomheder, der lukker en sag med tilsagn ved Europa-Kommissionen, risikerer altså, at sagen kan genopstå ved de nationale domstole.

Læs dommen

 



 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Del 5: Danmark indtager aktiv rolle med henvisningsbegæringer
Del 5: Danmark indtager aktiv rolle med henvisningsbegæringer
14/11/2023
EU-ret, Konkurrenceret
Del 6: Europa-Kommissionen og de danske myndigheder forbereder sig på at håndhæve DMA’en
Del 6: Europa-Kommissionen og de danske myndigheder forbereder sig på at håndhæve DMA’en
16/11/2023
EU-ret, Konkurrenceret
Konkurrencerådet kommer med en sjælden afgørelse om kartelfacilitering
Konkurrencerådet kommer med en sjælden afgørelse om kartelfacilitering
20/11/2023
Konkurrenceret
Lovprogram varsler ændringer af konkurrencelovgivningen
Lovprogram varsler ændringer af konkurrencelovgivningen
17/11/2023
Konkurrenceret, EU-ret
Lyreco opgiver fusion med Lomax
Lyreco opgiver fusion med Lomax
28/11/2023
Konkurrenceret
EU-Domstolen: Forligsaftale kan have konkurrencebegræsende formål
EU-Domstolen: Forligsaftale kan have konkurrencebegræsende formål
24/11/2023
Konkurrenceret, Life Science & Health Care
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted