Artikel
EU-kommissionen lancerer nyt whistleblowerværktøj

Nu kan enkeltpersoner nemt, hurtigt og anonymt give oplysninger om karteller og konkurrenceforvridende adfærd direkte til Kommissionen.
Indtil nu har Kommissions vigtigste redskab i kampen mod karteller og konkurrenceforvridende adfærd været Kommissionens bødefritagelsesprogram. Her kan virksomheder anmelde deres egen involvering i karteller og konkurrenceforvridende adfærd mod en mulig nedsat bødestraf. Bødefritagelsesprogrammet suppleres nu af et værktøj, hvor ansatte og andre anonymt kan give oplysninger til Kommissionen.
Det nye værktøj tillader meddelelser mellem Kommissionen og den anonyme person gennem en ekstern udbyder, der fungerer som mellemled. Meddelelserne krypteres, så afsenderen ikke kan identificeres. Kommission kan derved svare på anonyme henvendelser og forhøre sig om detaljer, der kan bruges til en eventuel efterforskning, uden at anmelderen afslører sin identitet over for Kommissionen.
Kommissionen mener, at det kan blive et vigtigt redskab i kampen mod karteller og konkurrenceforvridende adfærd. EU-kommissær Margrethe Vestager siger: "Insider-viden kan være et vigtigt redskab, når Kommission skal afdække karteller og konkurrenceforvridende adfærd. Information kan bidrage til en hurtig og effektiv efterforskning til fordel for forbrugerne og hele EU's økonomi."
Ordningen kan ses som et incitament til virksomhederne til at oprette et internt whistleblowersystem, hvor ansatte kan henvende sig anonymt, hvis de har viden om overtrædelse af konkurrencereglerne.
Ordningen kendes allerede fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har en tilsvarende ordning.
Se Kommissionens nye system her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Hellerup
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
33 34 40 00
33 34 40 01
info@horten.dk
Aarhus
Frederiks Plads 36
8000 Aarhus C
Herning
Godsbanevej 1B
7400 Herning
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu