Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-Kommissionen: Konkurrence­myndighedernes beføjelser til at håndhæve konkurrence­reglerne skal ensrettes

Kromann Reumert
21/04/2017
EU-Kommissionen: Konkurrence­myndighedernes beføjelser til at håndhæve konkurrence­reglerne skal ensrettes
Europa-Kommissionen har den 22. marts 2017 fremsat forslag om nye regler, der skal styrke de nationale konkurrencemyndigheders mulighed for effektivt at håndhæve konkurrencereglerne. Forslaget medfører, at konkurrencemyndighedernes beføjelser ensrettes på tværs af medlemsstaterne.


KRAV OM UAFHÆNGIGE KONKURRENCEMYNDIGHEDER


Forslaget lægger op til, at de nationale konkurrencemyndigheder sikres uafhængighed og ressourcemæssige styrke. Således skal medlemsstaterne sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder råder over de menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, der er nødvendige for effektivt at kunne varetage deres opgaver.


NYE HÅNDHÆVELSESVÆRKTØJER?


Europa-Kommissionen lægger op til, at konkurrencemyndighedernes beføjelser ensrettes. Efter forslaget skal konkurrencemyndighederne sikres beføjelser til følgende:

  • Kontrolundersøgelser, herunder adgang til forretningslokaler og adgang til materiale, uanset hvilket medie det ligger på

  • Adgang til anmodning om oplysninger

  • Adgang til at nedlægge påbud

  • Adgang til foreløbige forholdsregler

  • Adgang til at indgå tilsagn.


Disse beføjelser vil ikke være nye efter dansk ret, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede har disse beføjelser i dag. En eventuel vedtagelse af de nye regler vil derfor primært have effekt i andre EU-lande, hvor konkurrencemyndighederne ikke har sådanne udvidede beføjelser i dag.


ADMINISTRATIVE BØDER


Derudover lægger direktivet op til, at konkurrencemyndighederne ved administrative procedurer (altså ikke strafferetlige procedurer) sikres adgang til at pålægge bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne. Dette ville i givet fald ændre grundlæggende på retstilstanden i Danmark, hvor det klare udgangspunkt efter konkurrenceloven er, at bøder er strafferetlige, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kun på afgrænsede områder, hvor der er tilstrækkelig praksis, kan anvende administrative bøder. Retssikkerhedsmæssigt er proceduregarantierne bedre i det strafferetlige system, og derfor vil det for virksomhederne være en fordel, hvis den eksisterende danske ordning kan bibeholdes.

Endelig lægger Kommissionen op til, at der indføres regler om moderselskabernes hæftelse for bøder, så virksomhederne ikke kan undgå at betale bøder ved at foretage en selskabsretlig omstrukturering.


TIMING


Kommissionen har ikke angivet den forventede timing for vedtagelsen og implementeringen af direktivet, hvori de nye regler er indeholdt. Direktivet skal nu behandles og vedtages i Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den sædvanlige EU-retlige lovgivningsprocedure. Efterfølgende vil det være op til de enkelte medlemsstater at implementere direktivet inden for den på dette tidspunkt fastsatte frist.

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse af 22. marts 2017 her.

Læs EU-Kommissionens direktivforslag her.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
28/11/2024
Konkurrenceret
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
02/12/2024
Konkurrenceret
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
06/12/2024
Konkurrenceret, Skatte- og afgiftsret
Højesteret:  Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
Højesteret: Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
06/12/2024
Konkurrenceret
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
09/12/2024
Konkurrenceret
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted