Selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har nogen ansatte, skal have mulighed for at forhandle kollektivt, når de forhandler aftaler med andre virksomheder.
EU-kommissionen har sendt et udkast til retningslinjer i høring, som fastsætter principperne for vurderingen af kollektive aftaler om arbejdsvilkår mellem soloselvstændige og andre virksomheder i henhold til EU’s konkurrencelovgivning. Retningslinjerne har til formål at præcisere, hvornår konkurrencelovgivningen ikke er til hinder for, at sådanne kollektive aftaler indgås. Få her et indblik i retningslinjerne, og hvordan de er tiltænkt i praksis.
Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler
Artikel 101 i TEUF forbyder aftaler mellem virksomheder, der kan begrænse konkurrencen. Da selvstændige betragtes som virksomheder, risikerer de at overtræde dette forbud, når de kollektivt forhandler og indgår aftaler om bl.a. arbejdsvilkår med en modpart. Selvom det tidligere er fastslået af EU-Domstolen, at der følger visse konkurrencebegrænsninger af kollektive overenskomster, og at sådanne begrænsninger er nødvendige for at forbedre arbejdsvilkårene, har de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet dog ifølge EU-Kommissionen nødvendiggjort en præcisering af hvilke kategorier af kollektive aftaler, der falder uden for anvendelsesområdet for artikel 101 i TEUF, og hvilke andre kategorier af kollektive aftaler, som EU-Kommissionen heller ikke vil gribe ind overfor.
Typer af aftaler omfattet af retningslinjerne
Udkastet til retningslinjer finder anvendelse på alle aftaler, der indgås kollektivt mellem visse selvstændige uden ansatte på den ene side og deres modpart(er) på den anden side, når aftalen i sin art og formål vedrører de selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsvilkår.
Udkastet til retningslinjer vil f.eks. være relevante for selvstændige leveringsbude, der leverer deres ydelser til en leveringsplatform og indgår en kollektiv aftale om honorarer, som platformene skal betale til leveringsbudene, og minimumsforpligtelser med hensyn til budenes sundhed og sikkerhed.
De arbejdsvilkår, som kan aftales kollektivt, omfatter bl.a. løn, arbejdstid og arbejdsplaner, ferie, fravær, fysisk arbejdsplads, sundhed og sikkerhed, forsikring og social sikring. Derimod er aftaler, som f.eks. regulerer, i hvilke dele af en by de enkelte leveringsbude må levere, ikke lovlige, idet en sådan aftale ikke regulerer arbejdsvilkår, men derimod indeholder en konkurrencebegrænsende markedsdeling.
Indgås der en kollektiv overenskomst af selvstændige erhvervsdrivende, hvor enten indholdet af aftalen eller gruppen af selvstændige ikke er omfattet af retningslinjerne, er aftalen ikke automatisk i strid med TEUF, art. 101, men kræver en individuel vurdering.
Hvem er omfattet af retningslinjerne?
Soloselvstændige bruges overordnet om gruppen af selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har nogen ansatte. Det kan f.eks. være selvstændige rengøringsassistenter eller musikere, som begge leverer en personlig arbejdskraft, mens udkastet til retningslinjer ikke finder anvendelse for selvstændige, hvis økonomiske aktivitet udelukkende består af videresalg af varer eller tjenesteydelser.
EU-kommissionen fastslår i retningslinjerne, at kollektive aftaler indgået af soloselvstændige, der kan sammenlignes med arbejdstagere, ikke er omfattet af TEUF, art. 101. Disse grupper af selvstændige kan således indgå kollektive aftaler med modparter om arbejdsvilkår, uden det vil være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Hvis en selvstændig ikke selv bestemmer sin adfærd på markedet, men udelukkende arbejder efter en opdragsgivers anvisninger, og ikke selv bærer nogen risici ved opdragsgivers virksomhed, er vedkommende at ligestille med en arbejdstager. Ud fra disse betragtninger oplistes konkret følgende grupper af selvstændige, hvis situation ifølge EU-Kommissionen kan sammenlignes med arbejdstagere:
- Økonomisk afhængige soloselvstændige
- Soloselvstændige, der arbejder ”på lige fod” med arbejdstagere
- Soloselvstændige, der arbejder via digitale arbejdsplatforme
Derudover fremgår det i udkastet til retningslinjer, at EU-Kommissionen heller ikke vil gribe ind over for aftaler indgået af øvrige soloselvstændige, hvis de har en svag forhandlingsposition, som sætter dem ude af stand til at påvirke deres arbejdsvilkår væsentligt.
Det drejer sig bl.a. om:
- Kollektive aftaler indgået af soloselvstændige med modparter med en vis økonomisk styrke
- Kollektive aftaler indgået mellem selvstændige erhvervsdrivende i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.
Focus Advokater bemærker
Udkastet til retningslinjer vil være med til at skabe større retssikkerhed for soloselvstændige og kan bidrage til, at soloselvstændige, som alene kan have vanskeligt ved at få indflydelse på deres arbejdsvilkår, i højere grad kan styrke deres forhandlingsposition ved kollektivt at indgå aftaler og overenskomster med deres modparter.
Udkast til retningslinjer kan findes
her. Der kan afgives høringssvar indtil den 24. februar 2022
