Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-kommissionen får bred skønsmargin ved offentliggørelse af bødefritagelsessager

Kromann Reumert
09/02/2015
EU-kommissionen får bred skønsmargin ved offentliggørelse af bødefritagelsessager
EU-Retten tager for første gang stilling til balancen mellem offentliggørelsen af sammenhængende og meningsfulde afgørelser og hensynet til beskyttelsen af forretningshemmeligheder i bødefritagelsessager.

Sag T-341/12 og T-345/12 Hydrogen Pe-roxide Cartel Rettens dom af 28 januar 2015

Spørgsmålet der verserede for Retten var, i hvilket omfang Europa-Kommissionen er beføjet til at give afslag på en begæring om fortrolig behandling. Som et naturligt led i bødefritagelsesordningen afgiver virksomheder en række forretningsfølsomme oplysninger til Kommissionen.

Evonik Degussa havde deltaget i et kartel, men havde fået bødefritagelse ved at samarbejde med Kommissionen. Kommissionen havde efter sin afgørelse i 2007 offentliggjort en ikke-fortrolig udgave på sin hjemmeside.

OFFENTLIGGØRELSE AF FORRETNINGSHEMMELIGHEDER
I slutningen af 2011 oplyste Kommissionen sagsøgerne, at man ville offentliggøre en ny udgave af afgørelsen, som indeholdt flere informationer. Evonik Degussa og Akzo Nobel modsatte sig den nye udgave med henvisning til, at den indeholdt forretningshemmeligheder. Efter deres mening ville den planlagte offentliggørelse tilsidesætte deres berettigede forventninger og retssikkerhedsprincippet.

Retten udtalte, at oplysninger kun kan undtages en offentliggørelse, hvis de er omfattet af tavshedspligten. Det betyder for det første, at oplysninger kun må være tilgængelige for en begrænset personkreds. For det andet skal offentliggørelsen kunne alvorligt skade videregiveren. Afslutningsvist skal de interesser, der ville kunne skades ved en offentliggørelse, være legitime.

EU-RETTEN: EU-KOMMISSIONEN BESLUTTER HVILKE OPLYSNINGER, DER KAN OFFENTLIGGØRES
I vurderingen af den tredje betingelse skal virksomhedens interesse afvejes over for almenhedens, som f.eks. gennemsigtighedsprincippet. Efter at have foretaget en afvejning afviste Retten at Kommissionen havde brudt sin tavshedspligt.

Sag T-341/12 og T-345/12 er det sidste skud på stammen inden for en domspraksis om offentliggørelse af oplysninger i kartelsager. Sagerne fastslår Kommissionens eksklusive kompetence til at beslutte hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, og giver Kommissionen en bred skønsmargen.

Læs EU-Rettens dom her.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Prisaftalens pris: Coop, Norgesgruppen og Rema pålagt milliardbøder for påstået brud på konkurrencereglerne
Prisaftalens pris: Coop, Norgesgruppen og Rema pålagt milliardbøder for påstået brud på konkurrencereglerne
10/09/2024
Konkurrenceret
Fusioner under nationale tærskelværdier kan (alligevel) ikke henvises til Kommissionen
Fusioner under nationale tærskelværdier kan (alligevel) ikke henvises til Kommissionen
12/09/2024
Konkurrenceret
Statsstøttens svar på "hønen eller ægget?": Kommer statsstøtte altid før forenelighed?
Statsstøttens svar på "hønen eller ægget?": Kommer statsstøtte altid før forenelighed?
13/09/2024
Konkurrenceret
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted