Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-Domstolen skal udtale sig om konkurrencelovens forbud mod præimplementering

DLA Piper
09/01/2017
EU-Domstolen skal udtale sig om konkurrencelovens forbud mod præimplementering

Sø- og Handelsretten stiller EU-Domstolen præjudicielt spørgsmål i forbindelse med fusionen mellem Ernst & Young og KPMG. Sagen handler om, hvorvidt de fusionerede parter har overtrådt præimplementerings-forbuddet i konkurrencelovens § 12 c, stk. 5, i forbindelse med Ernst & Youngs overtagelse af KPMG Danmark i 2014.


Konkurrencerådet godkendte den 28. maj 2014 Ernst & Young Europe LLP’s (”EY”) overtagelse af KPMG Danmark på visse vilkår. Fusionen blev gennemført den 1. juli 2014. Det var en betingelse i parternes fusionsaftale, at KPMG Danmark skulle opsige deres samarbejdsaftale med det internationale KPMG-netværk (”KMPG International”). Samarbejdet blev opsagt den 18. november 2013 og skulle ophøre senest den 30. september 2014.

Ifølge konkurrencelovens § 12 c, stk. 5, må en fusion ikke gennemføres før Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den. Forbuddet mod præimplementering betyder, at de fusionerede virksomheder ikke må foretage handlinger, der medfører, at kontrollen af de fusionerede virksomheder overgår, inden fusionen er godkendt. Herudover indebærer forbuddet, at parterne ikke må foretage dispositioner, der kan betragtes som en delvis gennemførelse af den pågældende fusion – også selv om kontrollen over virksomheden ikke nødvendigvis overgår.

Den 17. december 2014 fastslog Konkurrencerådet, at EY og KMPG Danmark ved KPMG Danmarks opsigelse af samarbejdet med KPMG International havde overtrådt konkurrencelovens præimplementeringsforbud. Afgørelsen var den første sag om præimplementering i Danmark.

EY har indbragt Konkurrencerådets afgørelse for Sø- og Handelsretten, og Sø- og Handelsretten har den 7. december 2016 fremsendt et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen vedrørende konkurrencelovens forbud mod præimplementering. De konkrete forhold om Sø- og Handelsrettens forespørgsel til EU-domstolen kendes endnu ikke, men det ligger fast, at sagen nu må afvente EU-Domstolens besvarelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmeldte i juni 2015 sagen til SØIK med henblik på en strafferetlig vurdering. En overtrædelse af fusionsreglerne kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagtsomt. Denne sag må nu også forventes at trække yderligere ud, da straffesagen forventes at afvente stillingtagen i Sø- og Handelsretten.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
16/01/2025
Konkurrenceret, Offentlig ret
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
12/02/2025
Konkurrenceret
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
20/02/2025
Konkurrenceret, Retssager og voldgift
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
07/04/2025
Konkurrenceret
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
22/04/2025
Konkurrenceret, Energi og forsyning
Dansk interiørvirksomhed overtrådte konkurrencereglerne under Covid
Dansk interiørvirksomhed overtrådte konkurrencereglerne under Covid
13/05/2025
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted