EU-Domstolen har nu slået fast, at støtten til FIH Erhvervsbank under bankpakken i 2012 udgjorde statsstøtte. Samtidig har EU-Domstolen hjemvist den konkrete udmåling af statsstøtten til fornyet behandling ved Retten.
EU-Domstolens dom af 6. marts 2018 i sag C-579/16 P – Europa-Kommissionen mod FIH Holding A/S og FIH Erhvervsbank A/S
Baggrund
Som følge af finanskrisen modtog FIH Erhvervsbank statsstøtte i 2009. Banken modtog støtten af to omgange i henhold til lov om statsligt indskud i kreditinstitutter og lov om finansiel stabilitet. I alt svarede det til godt to milliarder kroner. Denne statsstøtte var blevet godkendt af Europa-Kommissionen forud for udbetalingen.
I 2012 modtog FIH Erhvervsbank en yderligere kapitalindsprøjtning fra den danske stat som følge af potentielle likviditetsmæssige problemer i 2012 og 2013. Denne kapitalindsprøjtning udløste en tvist mellem Europa-Kommissionen og FIH Erhvervsbank. Parterne var uenige om, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – kapitalindsprøjtningen kunne karakteriseres som statsstøtte.
Kommissionen vurderer bl.a. statsstøtte ud fra devisen om "den private aktør". Det indebærer, at en given foranstaltning skal ses i lyset af, hvordan en privat aktør, der opererer på markedsøkonomiske vilkår, ville have ageret. På baggrund af en sådan analyse konkluderede Kommissionen i 2014, at der var tale om statsstøtte, og at FIH Erhvervsbank dermed havde opnået en økonomisk fordel på selektiv basis ved transaktionen. Kommissionen vurderede derfor, at FIH Erhvervsbank skulle tilbagebetale ca. 310 mio. kr.
Domstolsprøvelsen
FIH Erhvervsbank indbragte spørgsmålet for Retten, der i 2016 omgjorde Kommissionens afgørelse med henvisning til, at Kommissionen ikke havde anvendt princippet om den private aktør korrekt. Retten fastslog, at Kommissionen, ved sin test af, om staten havde handlet, som en privat aktør ville have gjort det, skulle have vurderet dispositionen ud fra en privat kreditors betragtninger. Dermed skulle Kommissionen have inddraget den statsstøtte, som FIH havde modtaget i 2009, i sin vurdering. Retten nåede herefter frem til, at 2012-betalingen ikke udgjorde statsstøtte, fordi kapitalindsprøjtningen nedbragte den risiko, som staten var eksponeret for på grund af den lovlige statsstøtte i 2009.
Kommissionen appellerede efterfølgende sagen til EU-Domstolen. EU-Domstolen gav Kommissionen ret i, at transaktionen måtte betragtes som statsstøtte. EU-Domstolen fandt nemlig, at Retten havde anvendt princippet om den private aktør forkert. Domstolen nåede frem til, at kapitalindsprøjtningen netop udgjorde en økonomisk fordel på selektiv basis, og at denne derfor kunne karakteriseres som statsstøtte. Denne konklusion indebar, at Retten, ved sin test af om staten havde handlet, som en privat aktør ville have gjort det, skulle vurdere dispositionen ud fra en privat investors – og ikke en privat kreditors – adfærd. Det måtte derfor ikke indgå i vurderingen, at staten nedbragte sin risiko fra den lovlige statsstøtte i 2009 ved kapitalindsprøjtningen i 2012, fordi statsstøtten i 2009 var givet i den danske stats egenskab af offentlig myndighed og dermed ikke som en privat aktør. Herefter hjemviste EU-Domstolen udmålingen af den eksakte statsstøtte, herunder spørgsmålet om tilbagebetaling og betaling af renter, til Retten.
Læs EU-Domstolens dom
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →