Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-Domstolen godkender forbud mod salg af luksusprodukter på online markedspladser

DLA Piper
12/01/2018
EU-Domstolen godkender forbud mod salg af luksusprodukter på online markedspladser

Coty, der er producent af luksuspræget kosmetik og parfume, sælger sine produkter gennem selvstændige forhandlere i et selektivt distributionssystem. Et selektivt salgssystem er et system, hvor producenten udvælger sine forhandlere efter nogle bestemte kriterier.





Efter EU konkurrenceretten gælder der visse kriterier for, hvornår et selektivt distributionssystem ikke vil være konkurrencebegrænsende. For det første skal udvælgelsen af forhandlerne ske på grundlag af objektive, kvalitative kriterier, der er fastsat ens for alle. Dernæst skal de omhandlede produkters egenskaber gøre det nødvendigt at anvende et selektivt distributionssystem, eksempelvis for at produkterne bevarer en vis kvalitet, og endeligt skal kriterierne for udvælgelsen af forhandlerne være proportionale. EU-Domstolen har dertil i Pierre Fabre dommen fra 2011 udtalt, at kriterierne ikke må føre til, at forhandlere afskæres fra at sælge produkterne via internettet.

Typisk anvender netop luksusprægede mærker sådanne systemer, da de gerne vil sikre en vis kvalitet i forhold til forhandleren. I Cotys distributionsaftaler fremgik det, at forhandlere var afskåret fra at videresælge produkterne gennem online markedspladser som for eksempel eBay. En tysk forhandler besluttede alligevel at anvende en online markedsplatform, hvilket igangsatte en retssag i Tyskland om vilkårets forenelighed med konkurrenceretten. Den tyske sag endte således med at blive forelagt EU-domstolen med henblik på, at EU-domstolen besvarede en række præjudicielle spørgsmål om vilkårets forenelighed med konkurrenceretten, herunder navnlig om vilkåret begrænsede konkurrencen, fordi det førte til, at forhandlerne var afskåret fra at forhandle produkter på tredjemandsplatforme.

I Coty-dommen har EU-Domstolen præciseret, at om end produkterne skal kunne sælges online, så er producenterne ikke afskåret fra at forbyde autoriserede forhandlere at sælge produkter på online markedspladser, når formålet med forbuddet er at beskytte produkternes luksusimage. EU-Domstolens afgørelse er et kærkomment skridt for producenter af luksusprodukter. Disse har nu fået lidt af magten over deres produkter tilbage og således fået mulighed for at sikre, at deres produkter ikke flyder til tredjepartsplatforme.




 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
DLA Piper logo
København
Rådhuspladsen 4
1550 København V
33 34 00 00
denmark@dlapiper.com
Aarhus
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2, 3
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
28/11/2024
Konkurrenceret
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
02/12/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted