TV2 har fået medhold i appelsagen om den danske stats rekapitalisering af TV2. Dommen tager principiel stilling til forholdet mellem Altmark-kriterierne og TEUF art. 106(2).
EU-Domstolens dom af den 8. marts 2017 i sag C-660/15 P
Af advokatfuldmægtig Søren Overgaard Eriksen & advokatfuldmægtig Sonny Gaarslev
Baggrund
Europa-Kommissionen kom i 2004 frem til, at TV2 gennem en række foranstaltninger havde modtaget 628,2 mio. kroner. i ulovlig statsstøtte i perioden 1995-2002. Som følge heraf skulle dette beløb tilbagebetales til den danske stat, hvilket inklusiv renter ville løbe op i mere end 1 mia. kroner. TV2 ville ikke være i stand til at tilbagebetale dette beløb uden risiko for konkurs. Selvom afgørelsen senere blev annulleret af Retten i 2008, hjalp den danske stat TV2 med finansieringen af tilbagebetalingskravet i 2004 gennem en kapitaltilførsel og et statslån.
Europa-Kommissionen nåede i 2011 i en ny afgørelse frem til, at denne rekapitaliseringsstøtte udgjorde statsstøtte efter TEUF art. 107(1), men at støtten var ydet til TV2 i sin egenskab af en virksomhed, til hvilken det var overdraget at varetage opgaver af almen økonomisk interesse. Støtten fandtes i øvrigt at være nødvendig og proportional, hvorfor Kommissionen fandt støtten forenelig med undtagelsesreglen i TEUF art. 106(2). Denne bestemmelse foreskriver en undtagelse fra statsstøttereglerne for virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, såfremt statsstøttereglerne ellers ville hindre udførelsen heraf. Dette fandtes altså at være tilfældet her.
TV2's konkurrent Viasat var imidlertid ikke enig i denne afgørelse, da det var Viasats opfattelse, at der forelå uforenelig statsstøtte. På baggrund heraf valgte Viasat at indbringe Europa-Kommissionens afgørelse fra 2011 for Retten. Retten gav imidlertid ikke Viasat medhold, hvorfor Viasat valgte at anke sagen til EU's øverste domstol, EU-Domstolen.
Altmark-kriterierne var ikke relevante for vurderingen efter TEUF art. 106(2)
Viasat gjorde for EU-Domstolen gældende, at der var sket en fejlagtig retsanvendelse, da TEUF art. 106(2) var anvendt, uden at de fire Altmark-kriterier var opfyldt – herunder særligt kriterie nr. 2 og 4. Herudover gjorde Viasat gældende, at der var begrundelsesmangler ved afgørelsen, idet det ikke tilstrækkeligt var begrundet, hvordan TEUF art. 106(2) kunne finde anvendelse, når to af Altmark-kriterierne ikke var opfyldte.
Altmark-kriterierne er udviklet af EU-Domstolen i sag C-280/00, Altmark, og opstiller betingelser for, hvornår en kompensation ydet til en privat virksomhed udgør statsstøtte, når den pågældende støttemodtagende virksomhed har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Kriterierne har været centrale for en række efterfølgende afgørelser og for Kommissionens senere regler og retningslinjer på området.
EU-Domstolen forkastede Viasats appel, idet EU-Domstolen – ligesom Retten og Generaladvokat Wahl – fandt, at Altmark-kriterierne alene angår vurderingen af, hvorvidt en given ordning udgør statsstøtte efter TEUF art. 107(1) eller ej (kriteriet om opnåelse af en selektiv fordel). Kriterierne skal således ikke anvendes ved en vurdering efter TEUF art. 106(2), idet der under denne undtagelsesbestemmelse skal foretages en selvstændig vurdering uafhængigt af kriterierne. Vurderingen efter TEUF art. 106(2) bliver netop kun relevant, når der foreligger statsstøtte efter TEUF art. 107(1), hvilket blandt andet i sager som denne afgøres efter Altmark-kriterierne.
På baggrund heraf afviste EU-Domstolen Viasats appelsag uden at tage særskilt stilling til Altmark-kriterierne, og Domstolen afviste af samme årsag ligeledes påstanden om begrundelsesmangel.
Læs EU-Domstolens
dom
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →