EU-Domstolen frifinder Danmark i sag vedrørende mulig overtrædelse af EU-rettens regler om cabotagekørsel

I en nylig afsagt dom har EU-Domstolen slået fast, at Trafikstyrelsens cabotagevejledning ikke er i strid med EU-retten og EU-reglerne om cabotagekørsel.

Sagen angik, om Danmark havde brudt EU-reglerne om cabotagekørsel, nærmere bestemt artikel 2, nr. 6), og artikel 8 i forordning nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.

Forordningens regler fastlægger rammerne for udførelse af udenlandske chaufførers transporttjenester i medlemsstaterne. I henhold til EU-retten kan udenlandske chauffører have tre cabotagekørsler i en anden medlemsstat inden for syv dage. I Danmark er reglerne udformet således, at udenlandske chauffører kan have enten flere læssesteder eller flere lossesteder, men ikke begge dele i løbet af disse transporter.


Kommissionens anlæggelse af sag

Den 25. oktober 2016 anlagde Europa-Kommissionen sag mod Danmark for brud på forordningens regler. Kommissionen vurderede, at den danske definition af ”cabotagekørsel” i cabotagevejledningen var i strid med EU-reglerne, idet den danske definition af begrebet begrænser antallet af udenlandske chaufførers losse- og læssesteder.

Heroverfor gjorde Danmark gældende, at EU-retten alene fastslår, at der kan udføres op til tre cabotagekørsler med samme køretøj, men at den ikke præciserer antallet af læsse- og lossesteder.

Danmark gjorde endvidere gældende, at når EU-reglerne er uklare, så råder medlemsstaterne over en skønsmargin til at vedtage foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at afhjælpe uklarhed, så længe at foranstaltningerne er forholdsmæssige og i overensstemmelse med de formål, der forfølges med den pågældende forordning.


EU-Domstolens afgørelse

Den 12. april 2018 afsagde EU-Domstolen dom i sagen mellem Europa-Kommissionen og Danmark (sag C-541/16).

EU-Domstolen fastslog blandt andet, at på trods af at forordninger har umiddelbar virkning i medlemsstaterne, kan visse forordningsbestemmelser, for at kunne blive gennemført, kræve, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger af medlemsstaterne.

EU-domstolen udtalte i den forbindelse, at definitionen af ”cabotagekørsel” i forordningen ikke præciserede antallet af læsse- eller lossesteder. Denne uklarhed indebar, at Danmark ifølge EU-Domstolen havde været berettiget til at indføre nationale gennemførelsesforanstaltninger i form af cabotagevejledningen.

EU-domstolen undersøgte herefter, om de danske gennemførelsesforanstaltninger (cabotagevejledningen) var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

EU-Domstolen fandt, at de danske regler var egnet til at sikre gennemførelsen af forordningens grænse på maksimalt tre kørsler om ugen. Domstolen fandt endvidere, at reglerne ikke gik videre end nødvendigt for at opnå formålet med forordningen, da reglerne alene forbyder cabotagekørsler, der består af flere læssesteder og flere lossesteder.

På den baggrund konkluderede EU-Domstolen, at Danmark ikke havde brudt sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6), og artikel 8 i forordning nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel ved at vedtage nationale gennemførelsesforanstaltninger til tydeliggørelse af begrebet cabotagekørsel i den nævnte forordnings forstand.


Bech-Bruuns kommentar

Dommen bekræfter, at selv når der er tale om en EU-forordning, der som udgangspunkt har direkte virkning i medlemsstaterne, kan der alligevel tildeles medlemsstaterne en vis skønsmargin med henblik på at indføre nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvis disse sikrer, at eventuelle uklarheder i forordningen præciseres.

---